Den danske materialist-kæde Matas er den detailvirksomhed, som har det næstbedste omdømme i Europa. Kun britiske John Lewis klarer sig bedre.

Det viser en måling foretaget af Reputation Institute, der herhjemme nok bedst er kendt for sin årlige omdømmemåling af de største danske virksomheder.

Målingen er baseret på Reputation Institutes RepTrak-værktøj og går på tværs af 16 lande i EMEA-regionen. John Lewis topper som nævnt listen, Matas er nummer to, mens italienske Tods runder Top 3 af.

Målingen viser også, at virksomhederne i detailhandlen generelt har et stærkt omdømme sammenlignet med andre brancher.Årets højdespringer i imagemålingen er Pingo Doce fra Portugal, WH Smith fra UK og svenske H&M. Derimod peger image-pilen nedad for bl.a. Marks & Spencer, Giorgio Armani og Primark.

– Jeg lykønsker disse detailvirksomheder med deres fantastiske omdømmer. Vores studier viser, hvor stor indflydelse dette omdømme har på en virksomheds resultater, herunder børsværdi, omsætning og markedsandel, lyder det bl.a. fra Nicolas Georges Trad, der er Executive Partner hos Reputation Institute.