De sidste uger har al opmærksomhed været rettet mod den verdens største enkeltstående reklameshow – den 49. Super Bowl-finale, som blev afgjort i nat med sejr til New England Patriots.

En anden begivenhed trænger sig imidlertid også på, og det er såmænd Felix Baumgartner og Red Bulls frie fald fra stratosfæren 14. oktober 2012, som er den enkeltstående begivenhed, der er blevet streamet af flest seere på internettet.

Det anslås, at rekordspringet blev set ”live” af 8 mio. seere på YouTube, og dermed gav Baumgartner og Red Bull endnu en fjer i hatten i kraft af endnu en rekord, der hidtil havde været indsættelsen af USA’s præsident Barack Obama tilbage i 2009, som blev overværet af 7 mio. seere.

Nu markerer energidrikken sig endnu engang, dog mindre lavmælt om end særdeles skelsættende, idet energidrikken har fået så meget vinger, at brandet har rundet 1 mia. visninger på YouTube – og sikkert godt hjulpet af Felix Baumgartners rekordspring, som igen og igen er blevet vist på nettet og af medier over hele verden.

Trofast publikum

Som markering af begivenheden, som kun er overgået af det amerikanske basketball-forbund NBA med 2,5 milliarder visninger har Red Bulls produceret en video, som først og fremmest er en hyldest til sit trofaste publikum.

Filmen lyder såmænd titlen ”One Billion People Are Awesome”. og på YouTube skriver man bl.a. “Det ville tage dig 31 år at tælle til en milliard … vi gjorde på 6”.

Det hele starter således med et tilbageblik til 2. juli 2008, hvor Red Bull viste sit første klip med mountainbikeren Kyle Strait og ellers fortsætter derudaf ved at klippe fra den ene halsbrækkende begivenhed til den anden – og ja, Felix Baumgartner sætter naturligvis også sit aftryk på begivenheden.

Se Red Bulls fejring af begivenheden i indslaget nedenunder artiklen – eller læs det fulde uddrag af Red Bulls kommentar til beginheden, som lyder: “It would take you 31 years to count to one billion…we did it in 6. Thank you to all the procrastinators, the inspiration hunters, the travelers, the motivators, the trolls, the thrill seekers, and most importantly YOU. Seriously, if you are actually reading YouTube descriptions odds are you are a pretty amazing supporter. So to that, kick back and crack open a cold Red Bull. Here’s to the next billion…Bieber, we’re comin’ for you.”