Weber er gået sammen med Epic-Film om at producere daglige indslag fra VM i barbecue, som til sommer løber af stabelen i Memphis med 23.000 deltagere fra hele verden.

Brandet, der nærmest er synonym med kuglegrillen, er hovedsponsor for det danske BBQ-landshold og har valgt at aktivere sit sponsorat med en videodagbog, så danskerne dagligt kan følge den danske delegation på nært hold.

Som en den eneste nation i verden, stiller den danske delegation op med almindelige husholdningsgrill – naturligvis af mærket Weber.

Blandt holdets øvrige sponsorer er Beauvais og Danish Crown, som sammen med Weber finansierer landsholdets forberedelser og hele den danske delegation, som rejser til VM i Memphis. En samlet investering, som løber op i omegnen af 500.000 kroner.

Det ligger Weber meget på sinde at italesætte grill-kultur.

– Det er ingen hemmelighed, at vi bruger det danske barbecue-landshold som talerør for dansk grill-kultur, som er central for at kunne hævde vores markedsposition. Derudover har vi mulighed for at iscenesætte vores brand i den kontekst, hvor vores brand hører hjemme – uanset om det er et verdensmesterskab eller hjemme i haven hos hr. og fru. Danmark, siger marketingdirektør Stig Pedersen fra Weber – som i øvrigt også er holdleder for BBQ-landsholdet.

Læs videre - helt gratis!

For at kunne læse vores artikler beder vi dig om at tilmelde dig vores nyhedsbrev - så holder vi dig opdateret med de skarpeste indsigter og branchenyheder direkte i din indbakke. Helt gratis.

Indtast venligst fornavn.
Indtast venligst efternavn.
Indtast venligst korrekt e-mailadresse
Accepter venligst vores betingelser for at tilmelde dig