Danske bureauer gør sig atter en gang særdeles positivt bemærket ved Lovie Awards, hvor gode, kreative arbejder i så forskelligartede kategorier som websites, internet-video, online-advertising, mobile & apps og sociale medier, hædres.

Lovie Awards kaldes også for EM i web, da det er en søster-award til amerikanske Webby, som anses for at være VM i disciplinen.

De danske bureauer og arbejder klarer sig indtil videre endnu bedre ved dette års udgave af awarden end i fjor, der ellers var lidt af et jubelår.

I år har over 1.500 digitale arbejder fra 30 lande været med i den europæiske del af konkurrencen, og i går blev årets finalister og shortlister offentliggjort. Og hele 15 danske finalearbejder og ni shortlistede er det blevet til.

Uncle Grey er på toppen

De fordeler sig på otte bureauer, og den absolutte danske topscorer er UncleGrey, der ikke blot fik fem finalepladser, men også tre af de knap så fine shortlists. Faktisk er UncleGrey så godt med, at bureauet indtil videre er på en femteplads i konkurrencen om at blive det mest vindende bureau ved årets Lovie Awards.

&Co klarer sig også fornemt med tre finalepladser, mens Vices kreative bureau, Virtue, gør sig positivt bemærket set fra et dansk synspunkt med to finalepladser, hvilket også gælder for Marvelous.

Norgram, Molamil og Skybrud.dk er hver med i kapløbet om priser én gang.

Her er de danske finalister:

Kampagne/Kategori/Bureau

  • Ride Comfortably/Internet Video/Uncle Grey
  • Genesis II/Mobile Sites, Apps & Podcasts/Uncle Grey
  • Drag, Drop and Go/Online Advertising/Uncle Grey
  • Genesis II/Websites/Uncle Grey x 2
  • SPACE10/Websites/Norgram
  • ONLY THE BRAVE/Internet Video/VICE/VIRTUE Scandinavia
  • Sense The Flavours/Online Advertising/VICE/VIRTUE Scandinavia
  • Radio24seven/Websites/Molamil
  • Walter & Alma/Internet Video/MARVELOUS
  • TV 2 All that we share/Internet Video/ &Co.
  • Walter & Alma/ Internet Video/MARVELOUS
  • TV 2 All that we share/Online Advertising/ &Co.
  • TV 2 All that we share/Social/ &Co.
  • G.uld/Websites/Skybrud.dk

Og de danske shortlists:

Kampagne/kategori/Bureau

  • Genesis II/Mobile Sites, Apps & Podcasts/Uncle Grey
  • Trumpbus/Online Advertising/Uncle Grey
  • Genesis II/Online Advertising/Uncle Grey
  • We Brewed Beer with Rick Astley/Internet Video/VICE/VIRTUE Scandinavia
  • Weekend Warrior/Internet Video/VICE/VIRTUE Scandinavia
  • Radio24seven/Websites/Molamil
  • DO IT FOREVER/Online Advertising/Robert/Boisen & Like-minded
  • TV 2 All that we share/Online Advertising/ &Co
  • Capital of Children/Websites/ Skybrud.dk

Du kan selv tjekke alle de flotte finale-arbejder ud her. Vinderne offentliggøres 11. oktober.