Hvis man har prøvet at stå i situationen, så ved man, at en leasingaftale kan udvikle sig til lidt af en rædselshistorie, hvis ens livssituation pludselig ændrer sig.

Og netop ”Hvad er det værste, der kan ske, når du indgår en leasingaftale?” sætter en ny kampagne - udviklet af reklamebureauer Anew - for biludlejningsfirmaet Avis nu fokus på.

Anledningen er et fleksibelt leasingprodukt, MiniLease, som Avis tilbyder til personer, som har midlertidige behov eller som fx ikke kender alle faktorer i en ny arbejdssituation.

Med få dages varsel kan man kvit og frit opsige eller ændre leasingaftalen og dermed undgå skrækscenariet, som kampagnen tager fat i:

- Forbrugere der i forvejen står i en vanskelig situation fordi deres livssituation ændrer sig, kan føle sig enormt presset af deres bindende leasingaftaler – og det kan jo føles som et sandt mareridt, siger Esben Amtorp, Digital Director og partner i Anew.

Jesper Isholm, Creative Director hos Anew, uddyber om den kreative tilgang til kampagnen:

- Vi har jo alle hørt skrækhistorier om folk, der er kommet i klemme. Bekymringer om fremtiden og frygten for et skrækscenarie er derfor en stor og væsentlig mental barriere i dette marked. Og baggrunden for MiniLease som produkt. Derfor var det oplagt at dyrke denne indsigt som kreativt omdrejningspunkt i kampagnen, siger han og tilføjer:

- Og så naturligvis at gøre det på en lidt anderledes måde, som samtidig faktisk søger at løse et reelt problem for målgruppen - ligesom produktet jo gør det.

Kampagnen, som lanceres i dag, afvikles udelukkende via sociale medier. Den rummer desuden et konkurrenceelement, hvor man kan vinde hjælp til at komme ud af en ”gyselig” leasingaftale.

Se med her - credits under filmen.

AVIS, Vind Din Frihed Tilbage from Anew on Vimeo.

Credits

Kunde: Avis
Bureau: Anew
Creative Director: Jesper Isholm
Produktionsselskab: Stonefire
Shooting Director: Mark Stenild & Mikkel Stenild
Creative Producer: Allan Stenild
Sound design: Dennis Lee, Lee Music