I efteråret 2016 tog Arla hul på lanceringen af sin nye, gastronomiske mejeriserie ”Essens fra Arla Unika”, der havde til formål at danskerne til at smage godt efter og udfordre tilgangen til madlavning.

Kampagnen bestod bl.a. af en hypnosefilm, hvor formålet var at ”nulstille” danskernes smagsløg, og siden blev der fulgt op med en serie af online-videoer i dokumentarfilmformat på de sociale medier.

Og dén kombination sad åbenbart lige midt i skiven, for det er ifølge parterne blevet til Arlas mest innovative digitale lanceringskampagne til dato – endda med god effekt, leveret uden brug af traditionelle medier.

Alene de tre film med kokken Umut fra Restaurant Grisen, der rejser rundt i sin ESSENS-food truck, er blevet set mere end 1.575.500 gange på Facebook og YouTube.

Slå autopiloten fra

Ifølge Line Holmen, der er brand manager for Essens, var tanken bag kampagnen at vise forbrugeren, hvad produkterne rent faktisk kan, når de bruges til at udfordre kulturelt fasttømrede måltider som julefrokosten og børnefødselsdagen.

- Vi gerne vil vise, at mejeriprodukter af særklassekvalitet kan løfte selv klassiske danske retter til et helt nyt niveau og få forbrugerne til at slå autopiloten fra og smage godt efter. Derfor sendte vi den dygtige kok Umut, og den madglade Kim af sted i vores food truck for at udfordre danskerne i forskellige settings, siger hun og tilføjer:

- Umut og Kim har et enormt underholdende og selvironisk samspil, samtidig med at de ikke er bange for at bruge rigelige mængder gode råvarer i deres madlavning, hvilket fungerer super godt med ESSENS fra Arla Unikas produkter.

Lidt mere ned på jorden

Kampagnen og filmene er skabt og produceret af Vice Medias bureau Virtue Worldwide i København, og herfra siger Copywriter Magnus Breum:

- Vi havde et ønske om at opnå en reel kulturel relevans. Vi ser i højere grad en bølge, hvor danskerne ikke er bange for at hælde god fløde i sovsen, så derfor ville vi gerne lave et løssluppent madprogram, hvor både humor og et højt gastronomisk niveau spiller en stor rolle. Her kom Umut og Kim ind i billedet, da de passer rigtig godt ind i Arlas ønske om en lidt mere nede på jorden tilgang til madprogrammer.

Kampagnefilmene bakkes op af digital aktivering i form af en række inspirerende opskrifter og how-to videoer, så danskerne selv kan prøve kræfter med retterne derhjemme.

Desuden har blandt andet Munchies Food Festival og et samarbejde med app’en HelloMind understøttet lanceringskampagnen.

- Vi skaber kultur - og sammen med Arla Essens har vi skabt kultur med kommerciel gennemslagskraft. Det er styrken i vores partnerskaber, og det er vi naturligvis stolte af, siger Frederik Andersen, der er CEO hos Vice Media Scandinavia - Virtue Worldwide.

Launch-kampagnen er lanceret på Arla Essens, Arla Danmark, Arla Unika og Menys Facebook-sider, samt på Essens’ website og Arla Danmarks YouTube kanal.


Du kan se de tre film med Umut og Kim herunder. Credits under filmene.

Julefrokost på autoværksted

Besøg i seniorklub, hvor der er krebinetter på menuen

Børnefødselsdag med boller og lagkage

Credits VICE Media Scandinavia - VIRTUE Worldvide:

Creative Director: Morten Grubak

Copywriter: Magnus Breum

Account Director: Lisa de Linde

Projektleder: Christina Kønig
Tilrettelægger: Marie-Louise Taarnskov

Klippere: Emil Vinther, Ryan Løkken & Frederik Paludan
DOP: Oliver Hagde
Motion Graphics: Mike Rosendal & Jacob Ziegler
Producer: Anne Hedegaard