Carlsberg Group tilpasser Happy Hour’en til det nye årtusinde ved hjælp af marketingværktøjet gamification for at imødekomme den stadig hårdere kamp på det globale ølmarked.
– Vores innovations-strategi er forankret i at kombinere kreativitet med teknologi, således at bruger-oplevelsen kommer i første række. Derfor følte vi, at det var et naturligt træk at kigge Happy Hour’en efter i sømmene med en helt ny type af post-social media forbruger for øje. Vi indgik derfor et samarbejde med Konstellation for at bringe Happy Hour ind i det nye årtusinde på en utvungen måde. Og det føler vi i allerhøjeste grad er lykkes, lyder det fra Jens Jermiin, VP Group Digital i Carlsberg.
Konceptet virker både simpelt og effektivt. Bargæsterne får mulighed for at forlænge Happy Hour’en ved at uploade et billede til Instagram tagget #HappyBeerTime + #barnavn.
Win-Win-Win
Så der er umiddelbart værdi at hente for alle. Forbrugeren får en økonomisk fordel, baren får organisk promotion via forbrugerens Instagram feed og Carlsberg får en masse content.
#HappyBeerTime er en plug and party løsning, der kører på en HDMI stick, som man kender det fra Google Chromecast.
Det er det kreative digitale bureau Konstellation, der står bag konceptet og eksekveringen af løsningen.
– Vi prøver som oftest at tappe ind i folks eksisterende vaner og se hvordan vi kan bruge det i relation til brandet, fremfor at bruge (spildte) kræfter på at indoktrinere ny adfærd. På den måde er der langt større sandsynlighed for at involvere forbrugerne. Det mener vi #HappyBeerTime er et godt eksempel på: Folk uploader i forvejen mange billeder, når de er i byen, lyder det bl.a. fra Kreativ Direktør Thomas Pries fra Konstellation.
Se casefilm om #HappyBeerTime i toppen af artiklen.