Coca-Colas efterhånden verdensomspændende kampagne ”Share a Coke” – hvor det ikoniske logo er skiftet ud med personnavne – har i det seneste par år gået sin sejrsgang i efterhånden mere end 30 forskellige lande verden over.
I Danmark kom de første flasker med navne som Mads, Peter, Maria og Pernille på etiketterne på hylderne i starten af maj, og siden da er salget af Coca-Cola nærmest boomet.
Charlotte van Burleigh, der er landechef for Coca-Cola Danmark, siger:
– Det går forrygende. Vi kan se nogle meget positive tendenser i både volumen og share data. Perioden er desværre endnu for kort til, at vi må offentliggøre de data, vi modtager fra Nielsen. Men vi kan sige, at det ser rigtig positivt ud. Vi er meget tilfredse.
Og kan man ikke få nok af at se sit eget navn på Coca-Cola-dåserne eller flaskerne, så bliver der snart mulighed for at besøge Coca-Colas omrejsende Share a Coke-truck ved årets Grønne Koncerter.
Omrejsende truck