Nogle gange rammer danske bureauer plet, når de skaber ”Good Project” kommunikation. Denne gang er det Mindshare, mediabureauet med de kreative og strategiske kompetencer, der rammer bull’s eye.

Det er arbejdet ”Don’t Label” for den nye NGO Fair Welcome, der er skabt i samarbejde med filmproducenterne Shoot Happens.

Organisationen ACT Responsible har nu udvalgt filmen til deres initiativ ”One Minute of Responsibility” og har samtidig doneret en gratis kampagne til en værdi på ca. € 100.000 på Euronews til efteråret.

Interesserede kan læse mere om programmet her.

– Filmen har allerede fået en del international omtale, og har da også vundet en global intern kreativ pris i netværket. Desuden vandt den sølv til Creative Circle Award i Copywriting, siger Martin Ove Rasmussen, nordisk CEO hos Mindshare.

Hvad er jeres pointe i budskabet?

– Indsigten er, at vi ved at ændre et enkelt ord i en sætning kan ændre opfattelsen af sætningen fuldstændigt. Selvom den er lidt et hug til visse medier, der ofte vælger at bruge ord for at skabe bestemte holdninger til bestemte folkegrupper, så er det også en reminder til os alle om, hvordan vi selv bruger ord, fortsætter Kenneth Kaadtmann, kreativ direktør hos Mindshare.

Filmen er udarbejdet i samarbejde med Sune Svanborg fra Shoot Happens, der også er instruktør på den.

Kampagnen indeholder samtidig et plug-in (Udviklet af CPH Digitial), der scanner ord på websites og erstatter dem med mere objektive.

Case-film kan ses her: