Det lyder som en slidt kliché, men der er noget om snakken: ”Content is King”. Laver man det rigtige indhold på det rigtige tidspunkt, gør kommunikation en forskel.
Det beviste Jyske Bank-tv endnu engang, da det i fredags blev to Europamesterskaber for arbejdet for opdragsgiveren. Den ene EM-titel faldt i kategorien:
Best internal communication
• Her vandt JB United en award for bedste interne kommunikation. Juryen lagde vægt på, at den interne kommunikation er ”social, mobile and filled with video”.
Konklusionen fra Berlin lød, at ingen virksomheder i Europa matcher Jyske Bank på den interne kommunikation på tre væsentlige områder:
• Social og Kritisk Kultur:
– Det er helt unikt, at alle medarbejdere kan starte en debat i ordet frit, kan kommentere og ”like” alle opslag, og hvor ledelsen så åbent deltager i debatten, sagde juryen.
• Mobile:
– Den unikke JB United App’en har taget hul på en fremtid, hvor medarbejdere forventer fleksibilitet og mobilitet.
• TV:
– Og endelig er det fornemt, at Jyske Bank laver daglige nyheder med God Morgen Jyske Bank, månedligt tv-magasin med Inside – og at alle medarbejdere har mulighed for at dele videoer med kollegerne via Jyske Tube.
Den anden EM-titel faldt i Best online Newsroom
Her fik Jyske Bank hæderen for at have omdannet den traditionelle kommunikations-afdeling til et Brand Newsroom bemandet med journalister og fotografer – og hvor der arbejdes og tænkes som et medie.
– I præsentation foran juryen lagde vi vægt på, at Jyske Bank har – før andre virksomheder – taget hul på den nye mediefremtid, hvor de traditionelle massemedier (aviser og traditionel flow tv) kommer til at spille en mindre og mindre rolle i kommunikationen mellem brands og deres målgrupper, siger Lasse Høgfeldt, afdelingsleder i Jyske Bank.
– Brands får sværere og sværere ved at ramme deres målgrupper via de traditionelle medier, fordi medieforbruget ændrer sig hastigt, og målgrupperne flytter over på andre platforme og andre medier, især de sociale medier.
Juryen i Berlin nikkede anerkendende. Den nye medievirkelighed er nemlig en af de største udfordringer for de fleste virksomheder på det kommunikative område, og Jyske Bank belønnes for at ”være fremsynet og proaktivt at have taget denne udfordring op med etableringen af Jyske Bank TV og dermed sikret sig de rigtige våben og styrket sin position i den fremtidige medielandskab”.
Lasse Høgfeldt er i øvrigt en del af Content-klubben under Huset Markedsføring, der inviterer til årets store content marketing konference. Læs mere her.