Naturligvis gik forbrugerne til vaflerne på de sociale medier, da hestekøds-skandalen galopperede ud over medier-stepperne. Men det er ikke nødvendigvis kun negativt - og forløbet rummer interessant læring, mener eksperter.
Der går efterhånden ikke én dag, hvor man ikke hører holdninger til hestekød i de danske medier. Og det er ikke uden grund, nu hvor både Findus, Ikea og et dansk slagteri har været i vælten. Det er også tydeligt, hvis man ser på de danske forbrugeres aktivitet på de sociale medier.
– For det første er det et emne, der trækker meget opmærksomhed landet over. Over de seneste 14 dage er der skrevet flere tusinde indlæg på de sociale medier omkring hestekød. 52 procent af al omtalen finder sted på Facebook, 24 procent på Twitter, og fora og blogs deler ligeligt resten, siger Steffen Nyholt Petersen, Insight Consultant hos InsightGroup, der er en del af Omnicom Media Group, og som leverer analyser af danskernes aktivitet på sociale medier.
Mobilbetalinger - hvornår bliver mobilbetaling almindeligt i Danmark?