Den danske chip-producent KiMs jubler. 98 af 100 danskere kender KiMs via bl.a. reklamefiguren Jørgen, som reklamebureauet bag, Wibroe, Duckert & Partners, i begyndelsen var skeptisk overfor.
98 ud af 100 danskere kender den fynske chipsproducent KiMs, og det har reklamefiguren Jørgen en væsentlig del af æren for.
Han har stået foran kameraet 115 gange og spillet alt fra hippie, spejderdreng og millionær over Poul Thomsen til sportskommentator.
Godt 100 produkter er lanceret i de år, hvor Jørgen har været frontfigur i KiMs reklameunivers, hvor den trinde mand har gjort sit til, at KiMs i dag er et såkaldt ”superbrand”.
KiMS sidder i dag på næsten 50 pct. inden for chips- og snacksmarkedet.
Bag reklamefilmene står reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners. Henrik Juul har været den kreative direktør bag satsningen, og allestedsnærværende Søren Fauli har gennem 15 år instrueret de iøjnefaldende reklamefilm.
Gratis: Social Media Klubben - Er din organisation gearet til brugen af sociale medier?