Obama brygger øl, og det så Partners. Nu hedder det naturligvis ”Four more beers” for at fejre J-dagen og ønske amerikanerne et rigtig godt valg.
I fredags kunne danskerne fejre J-dag for 23. gang, og vanen tro var danske gader og stræder fyldt med festglade mennesker. I morgen afholder USA deres 57. præsidentvalg, hvor valget står mellem Barack Obama og Mitt Romney.
Umiddelbart har de to ting ikke meget med hinanden at gøre. Og dog. Allerede tidligt i valgkampen blev det alment kendt, at Barack Obama bryggede sin egen øl i Det Hvide Hus, og da han tilbage i august på en dyrskueplads i Des Moines, Iowa købte en omgang til tilhængerne, ville jublen ingen ende tage: ”Four more beers, four more beers” begyndte forsamlingen højlydt at synge.
Mobilbetalinger - hvornår bliver mobilbetaling almindeligt i Danmark?