Herhjemme har Tuborg Julebryg nærmest patent på lyden af Jingle Bells-klokkerne, men også i USA ringes der lige nu med klokkerne for den tilstundende højtid.

Alverdens virksomheder og brands sender jule-reklamefilm i luften, og vanen tro er der altid en enkelt eller to, der løber med den store opmærksomhed.

I år er det – på detailfronten – supermarkedskæden Kmart, der er stukket milevidt af fra sine konkurrenter med filmen ”Show Your Joe”, hvor en håndfuld nydelige herrer iført underbukser tilsyneladende afspiller det kendte julenummer ”Jingle Bells” ved hjælp af – rytmiske hoftebevægelser…

Konkurrent-kæden JCPenney har valgt en mere stueren tilgang til årets jule-reklamefilm.

Med titlen ”Jingle More Bells” kunne kampagnen formentlig tolkes i mange retninger, men filmen, som er uploadet på YouTube i denne uge, viser såmænd bare et nydeligt kor, der synger 50’er klassikeren ”Santa Baby” – oprindelig indspillet af Eartha Kitt.

Det trækker ikke overraskende knap så mange views. I skrivende stund er JCPenney-filmen set godt 600 gange på YouTube, mens Kmart-filmen, der er uploadet på YouTube den 16. november, har genereret knap 10 mio. views.

Sidstnævnte er ifølge Unruly Medias Viral Video Charts desuden blevet delt over 1 mio. gange, hvilket placerer den på en andenplads på listen over månedens mest delte (nummer et er fortsat Volvo Trucks Van Damme-film).

Så hvad gør man, hvis man er JCPenney? Man forsøger naturligvis at stjæle lidt af opmærksomheden fra Kmart på anden vis.

Seneste påhit er en række tweets fra JCPenney:

– @Kmart, to be brief, we just thought your twigs and berries might want an extra layer ;)



– ‪@Kmart, We noticed you could use some pants. So here’s a 15% off coupon. Merry Christmas.

– Winter tisn’t the season to be jingling your bells in just boxers. Maybe grab some pants?

Se drillerierne fra JCPenney her.

Og se de to omtalte julefilm her.

Kmart

JCPenney