Lige siden den første filmoptagelse i det godt et år gamle danske produktionsselskab Octopuss, har en del af præmissen været "production with a purpose".
 
For selvom Octopuss' rolle selvfølgelig først og fremmest er at producere reklamefilm, så har lysten til også at spille en samfundsnyttig rolle været med iværksætterne fra start.
 
Selskabet har således valgt at engagere sig i projekter, der arbejder for at skabe renere vand såvel lokalt som globalt.
 
Det sker meget konkret ved, at en del af overskuddet fra hver enkelt film, der produceres, kanaliseres over i sådanne projekter.
 
Vi har alle brug for vand
 
Og hvorfor så lige vand-projekter? Jo, det hænger bl.a. sammen med, at der globalt er 663 millioner mennesker, der ikke har adgang til sikre vandforsyninger.
 
Dertil kommer, at stigende mængder af plastik og andet menneskeskabt affald forurener verdenshavene i hastigt tempo, forklarer Mikkel Blaabjerg, der er instruktør og partner i Octopuss.
 
- Hos Octopuss betyder vand meget. Vi er vokset op i et land, hvor vi er omgivet af vand, og mellem 50-60 pct. af vores krop består af vand. Vi har surfet, sejlet, svømmet og dykket i fjorde og hav, siger han.
 
- Vi vil gerne sætte fokus på vands vigtighed for vores blå planet: Hver gang vores blæksprutte har lavet en film, har vi sat en sum af til at gøre vandet renere. Hver film skaber mere rent vand. Uden vand intet liv. Og uden liv ingen nye projekter. Det er egentlig så simpelt, fortsætter Mikkel Blaabjerg.
 
Det unge produktionsselskab støtte er gået til bl.a. WWF, Ocean Cleanup, coral.org, take3.org, water.org, theoceanoproject, plasticoceans.org og 5gyres.org.
 
Kreative blæksprutter
 
Octopuss, der har hovedsæde på Frederiksberg, er dannet af de prisvindende reklamefilm-instruktører Johan Stahl, Klaus Spendser, Mikkel Blaabjerg og Sune Lykke Albinus.
 
De skabte sammen rammerne om selskabet ud fra en lyst til at have de bedste kreative løsninger og sparring i højsædet. Instruktørerne i selskabet sparer med hinanden på hvert projekt, der bliver taget om bord. Navnet er derfor ingen tilfældighed.
 
- Forestil dig en blæksprutte, hvor hver instruktør er sin egen arm, men hvor alle arme har et fælles hoved, siger Klaus Spendser, instruktør og partner hos Octopuss.
 
Det seneste år har Octopuss haft travlt. Der er blandt andet blevet lavet film for Gigtforeningen, Volkswagen Transporter, Velux, og Lidl. Film der alle i den anden ende har været med til holde vand-projektet oppe.
 
Dem kan du se her:
 
Få øje på de usynlige smerter - Gigtforeningen
 

Bureau: Primetime

Transporter vs. Riverdance (1/5) - Volkswagen Transporter

Produceret i samarbejde med Spoiled Production.

Bureau: DDB NORD Cph.

Skjult kamera - Lidl

Bureau: BBDO/TBWA

Vand skaber motivation

Det er Octopuss' mål fortsat at støtte vand-projekter rundt om i verden. Derudover vil Octopuss også lave en vandfilm, der kan skabe endnu mere fokus på rent vand globalt.
 
Produktionsselskabet holder derfor også øjnene åbne for projekter og samarbejdspartnere, der kan skabe endnu mere synlighed omkring den globale udfordring med at holde vandet rent for alle.
 
Hvis du ligger inde med gode ideer eller oplagte samarbejdsmuligheder i den forbindelse, så kontakt: Octopus.tv Executive producer: Morten Peglau eller International Agent: Sascha Kirk Ehrenreich.