Den 10. august var det 80 år siden, at Ole Kirk Christiansen i Billund lagde grunden til det, der siden har udviklet sig til et af Danmarks mest internationalt kendte brands.
Historien om Kirk Christiansen familiens mangeårige kamp mod ildebrand og svære tider for at få virksomheden til at leve kender mange danskere. I udlandet er Lego’s historie måske mindre kendt – men det kan der nok blive rettet op på nu.
Filmen, som kan ses nedenfor, har i skrivende stund trukket over 600.000 likes og over 1.300 kommentarer på YouTube, langt de fleste af dem yderst positive, som fx:
– I owe a large part of my childhood to Lego. Thank you, Mr Ole. This video was too heartwarming.
– I want my childhood again! I miss Lego so muuuch!
– Wow.. Very inspiring. Thanks Ole… I am one of the kid who play it. Thank you for giving us “system” to be creative. Now I am a graphic artist, somehow because of Lego I became creative. Thank you!
Find 17 minutter i dagens program og nyd at høre eller genhøre historien om Lego.
Det er computeranimationsstudiet Lani Pixels – i øvrigt også fra Billund – der står bag produktionen.
Tillykke med fødselsdagen, Lego!