Det kan godt være, at danske Hi-Fi Klubben påstår, at dårlig lyd ”slår musikken ihjel”, men hos den svenske konkurrent ”Pause”, mener man derimod det er naboen.
Derfor har man i samarbejde med det anerkendte svenske bureau, Åkestom Holst udviklet en speciel algoritme, som skal forhindre musikelskere og -hadere i at flytte ind lige op og ned af hinanden.
Konceptet hedder the Stockholm House Equalizer og er i princippet bare et kort over Stockholm, hvor man kan se, hvilke boliger, der er til salg og hvor højt man i øvrigt ”har lov” til at spille.
Sammen med en række eksperter, har man første omgang udviklet en algoritme, der præcist angiver, hvor høj lyden må være inde i et hjem, uden det forstyrrer ens naboer. Dernæst har man overført algoritmen til lister over boliger, som er er til salg, hvorved man har skabt en ”ejendomsmægler lytte-service”, hvor de nye boligejere kan forsikre sig om, at de både kan udnytte potentialet i deres lydudstyr fuldt ud – og undgår at genere deres nye naboer.
Se hvordan the Stockholm House Equalizer fungerer i filmen over artiklen.