I den nye Pepsi-kampagne bliver fodboldstjerner som Lionel Messi, Didier Drogba, Fernando Torres og Frank Lampard trukket ud af deres vanlige rammer på fodboldbanen og og hevet ind i et fodboldmiljø ved en strandfestival, hvor musikken og publikum ikke bare er med på sidelinjen, men går ind og overtager kampen.
Pepsi har med 2012-kampagnen skruet endnu mere op for musikelementet, lyder det fra læskedrikskæmpen.
– Fodbold og musik ligger i Pepsis DNA, og fodbold og musik medfører naturlig begejstring, glæde og lidenskab hos fans. Derfor bringer vi med kampagnen de to elementer sammen, så vi opnår et helt nyt twist, siger Nina Skov Rømer fra PepsiCo International i Danmark.
Udover de kendte fodboldstjerner medvirker de to unge talenter og up-coming stjerne, Arsenals Jack Wilshere og Manchester Citys Sergio ’Kun’ Agüero.
De flankeres af DJ’en Calvin Harris som selv medvirker selv i reklamen og lægger navn til musikken. Han fortæller:
– Samarbejdet med Pepsi om 2012-kampagnen har været superfedt. Da Pepsi henvendte sig til mig, vidste jeg med det samme, at jeg ville lave en sang, som både musik- og fodboldfans verden over ville elske. Det var også en særlig mulighed og oplevelse for mig at arbejde sammen med så store fodboldspillere.
”Musik og rytme er en del af fodbolden”
Pepsi fusionerer i kampagnen ”fodboldens tempo med musikkens energi og rytme”. For Lionel Messi er det et naturligt miks.
– Pepsi har altid været i centrum for popkultur. Det er virkelig spændende og sjovt at fusionere fodbold med musik på et tidspunkt, hvor dance-musikken er så populær. Musik og rytme er en stor del af fodbolden og af fanoplevelsen, og derfor er det helt naturligt at bringe de to ting sammen, siger Lionel Messi i en pressemeddelelse.
Jack Wilshere er i modsætning til Lionel Messi med i en kampagne for Pepsi for første gang.
For ham har det også været en stor oplevelse:
– Det er fantastisk for mig at være en del af Pepsis fodbold line-up for første gang. Jeg kan huske at have set Pepsi-reklamerne med alle de legendariske navne og personligheder, der har deltaget gennem årene, så det er en stor oplevelse at være en del af 2012-kampagnen.”
Pepsis ”Kick In The Mix”-kampagne kommer også til at omfatte merchandise, PR-aktiviteter og en digital kampagne på Pepsis YouTube- og Facebook-sider.