Der er næppe nogen, der bestrider, at der er energi i musik. Den rigtige musik på det rigtige tidspunkt mætter luften med elektricitet. Der er magi i luften, siger vi.

Men der ikke ret mange virksomheder, der tror på, at musikken kan flytte forretning. Eller snarere: De investere sjældent eller meget lidt i musik og lyd-branding.

– Vi skal flytte opfattelsen af, at musik er ”Nice to Have” og hen til pladsen, hvor værktøjet rettelig bor: ”Need to have”, siger Jens F. Kofoed, Director of Business Development hos Music Business 2020.

Det er organisationen, der skal føre komponister og virksomheder sammen, så der skabes forretning for begge. Og ikke mindst at musikken opfattes som en legitim partner, når virksomhederne brander sig og forbedrer miljøet for medarbejderne.

Det er du sikker på, der lader sig gøre?

– Det er hævet over enhver tvivl. Når musikprofessor og hjerneforsker Peter Vuust dokumenterer, at musikken gør gode ting ved vore hjerner, fx at kreativiteten løftes, har vi forladt sniksnakken. Musikken er et kommunikationsmiddel på linje med farver, dufte og andre former for stimuli.

– Jeg kan endda gå helt tilbage og citere en af Darwins hypoteser, nemlig at musik giver os en bedre chance for at føre generne videre, men ham kan du jo ikke ringe til og få verificeret påstanden. Men du kan jo spørge en række erhvervsledere om, hvad de mon tror på.

Musikken skaber værdi

Det gør vi så:

Jeff Gravenhorst, CEO hos ISS, siger:

– Virksomhederne skal finde ud af, hvordan man skaber fællesskab med musik. Der er ingen tvivl om, at musik skaber oplevelser. I en virksomhed som ISS kan det f.eks. være gennem morgensang og fællessang. Det er en vej til værdi.

– Vores generation af virksomhedsledere er ikke opdraget til at bruge musik. Der findes ikke kurser til at blive mere kreative på den front. Der vokser en ny generation frem nu med nogle helt andre tanker. Gamle virksomheder skal til at tænke strategisk over, hvordan de får musik ind i virksomhederne.

Og det bør de gøre fordi?

– Musik kan anvendes som et effektivt kommunikationsmiddel til at skabe værdi. Vi så på sidste Superliga Soundboard, hvordan en komponists strategiske samarbejde med Novo skabte noget unikt for medarbejderne. Det er en måde at oparbejde en stærk kultur.

– Flere virksomheder skal vise, at det er ”lovligt” at anvende musik. Vi skal turde bruge musikken. Det kan skabe fælles oplevelser – det er bare om at komme i gang. Det her med musik handler om jo netop om bundlinjen – det ved vi jo alle sammen.

– Når man skaber unikke oplevelser for medarbejderne, så får man gladere medarbejdere, der er mere motiverede, og som kan producere mere. Det er virksomhedernes ansvar at skabe motivation og arbejdsglæde: Musik og passion rimer absolut, slutter Jeff Gravenhorst.

Musik optimerer bundlinjen

Erling Daell, direktør, musiker og arving i Harald Nyborg, er lige så sikker i troen:

– Jeg har et konkret eksempel på, hvordan musik kan optimere bundlinjen i virksomheder. I Harald Nyborg i Sverige lavede vi et forsøg, hvor vi spillede musik i udvalgte butikker, mens vi undlod at spille musik i andre. Da forsøget var ovre, kunne vi aflæse på salgstallene, at i de butikker, hvor vi spillede musik, der var omsætning steget med 2-3 procent i forhold til de butikker, der ikke havde musik.

Så du er ikke i tvivl?

– Nej. Der er ingen tvivl om, at musik kan gøre en kæmpe forskel i virksomheders salgsprocesser. Det handler for musikernes side om at gøre det mere konkret, så vi forretningsfolk også forstår, hvor stor en værdi det egentlig bidrager med, når det anvendes på den rigtige måde.

Et stort og uudnyttet potentiale

Jeanette Fangel Løgstrup, kommunikationsdirektør i Danske Bank, melder sig også ind i klubben for ledere, der tror på musikkens enorme potentiale:

– Jeg ser et stort uudnyttet potentiale i musikken, som virksomheder kan få stor gavn af. Vi erhvervsledere skal måske i virkeligheden på en dannelsesrejse eller uddannelsesrejse i musikkens sprog.

– Inden for branding har vi traditionelt haft styr på alt det visuelle, men vi er ikke ligeså langt i forhold til det auditive. Derfor tror jeg, at man vil se fremover, at mange store virksomheder som vores vil arbejde på at skabe en lydidentitet-/musikstrategi.

– Der er jo mange situationer internt og eksternt, hvor brugen af musik kan være relevant og give en særlig oplevelse for både kunder og medarbejdere, eller understøtte kommunikationen af de budskaber man har, slutter Jeanette Fangel Løgstrup.

Novo Nordisk har vist vejen

Det ligner et straffespark, der bare skal sparkes i kassen?

– Der er rigtig mange muligheder, fortsætter Jens F. Kofoed. ”Ikke mindst når fx Novo Nordisk bruger sang og musik til at transportere budskaber ud til 40.000 medarbejdere. Det går ganske enkelt hurtigere med at få budskaberne forstået”.

Hvorfor mon reklamebureauerne ikke har set det for længst?

– Spørg dem. Jeg tænker, at de er for traditionelle. De bør tænke auditivt med samme professionalisme, som de tænker visuelt. Og vi er i gang. Rigtig mange virksomheder er interesserede. Nu skal vi massere den viden, folk som Peter Vuust og de ambassadører, du selv citerer, har.

– Der er jo ingen af dem, der anbefaler musik og lyd-branding som skæg-og-blå-briller. Det handler om forretning, employer branding og innovation, når den rigtige musik og lyd bruges i den rigtige sammenhæng. Jeg vil godt påstå, at musik som ledelses- og marketing-værktøj vokser markant i 2016, slutter Jens F. Kofoed.