Hvem vinder løver ved VM i Cannes om få uger? Det spørgsmål er der mange i både nationale og internationale kreative kredse, der har et bud på i disse dage.
I næste uge får vi endda et ”officielt” bud på nogle af vinderne, når den traditionelle Cannes Prediction-ceremoni løber af stablen – orkestreret af Leo Burnett-netværket, som i øvrigt har for vane at ramme ganske godt.
Men andre ved også, hvad der skal til, og en af dem er danske Per Pedersen, som i dag er Deputy Worldwide Chief Creative Officer for hele Grey-netværket.
Han har på Pinterest offentliggjort sit eget bud på ikke færre end 100 vindere i forskellige kategorier – endda med tilhørende metal-potentiale.
Og hvis man skal tro Per P, så får vi også i år danske løver med hjem, for blandt de danske bureauer eller annoncører, han fremhæver, ses blandt andet &Co’s ”Made From Cool” for Jack & Jones (sølv), UncleGreys ”Stylepit” for Stylepit (sølv), Duval Guillaumes ”Border Football” for Carlsberg (guld), ”Lego The Movie” – Adbreak Takeover (Grand Prix).
Film Grand Prix’en tror han går til (trommehvirvel….) Forsman & Bodenfors med ”Epic Split” for Volvo Trucks.
Se alle Per P’s 100 bud på Cannes-vindere her.