Traditionen tro blev der julet om kunderne i Dansk Supermarkeds Bilka, Føtex og Netto-butikker – og med over 165.000 online-spillere overgik Dansk Supermarkeds julekampagne alle forventninger.

”Det Store Pakkespil” var Dansk Supermarkeds første ”multichannel-kampagne”, og den udmærkede sig ved at fungere på tværs af kæderne Bilka, Føtex og Netto, og havde Bilka.dk som kampagnens digitale omdrejningspunkt.

Målet for kampagnen var – udover at sprede julestemning – at skabe forbindelse mellem online og kædernes fysiske butikker, og missionen ser ud til at være fuldført.

– Pakkespillet er gået over al forventning. Brugerne gennemførte hel 1,3 millioner spil, og vi lagde ud med 10.000 præmier, men supplerede yderlige 23.000 præmier, da vi slet ikke havde troet, at så mange ville hoppe med på legen, lyder det fra Kåre Berenthz-Nicolaisen, Dansk Supermarkeds digitale marketingchef.

”Det Store Pakkespil” blev således udviklet til alle de forbrugere, som ejer en smartphone, og spillet skulle desuden være hurtigt, enkelt og let tilgængeligt.

Kåre Berenthz-Nicolaisen nævner i den forbindelse QR-koder, som var trykt i avisannoncer, tilbudsaviser og A-bukke. QR-koderne blev således indscannet mere end 15.000 gange og stod dermed for 10 pct. af aktiveringen af brugerne til spillet

Han fremhæver desuden, at mobilannoncer for tilbud på Bilka.dk blev vist 820.000 gange, og af dem var der 57.000, som klikkede på et af tilbuddene.  

Præmier gav ekstra omsætning

Når der så var held i sprøjten, skulle præmien afhentes i en af de fysiske butikker. Og i den forbindelse fremhæver Kåre Berenthz-Nicolaisen, at hovedparten af vinderne i samme forbindelse foretog indkøb og dermed lagde ekstra omsætning i butikken.

For selvom de mest afhentede præmier var brunkager, gifler og ostehaps, så lagde de vinderne, der valgte at købe ind i samme anledning, en kurv til en værdi på mere end halvdelen af en gennemsnitlig indløbskurv for Bilka, Føtex og Netto – og altså ikke blot en pakke tyggegummi.

Claus Knuth, direktør i den internationale kommunikationsvirksomhed Hill+Knowlton forklarer, at spil og leg er en effektiv måde at komme i dialog med sine kunder på.

– Forskning viser, at vores hjerner får udløst et boost af lykkefølelse, som følger spændingen ved et spil, og især, hvis man vinder. Derfor er spil en utrolig effektiv måde at engagere folk på, fortæller Claus Knuth.

– Vi kan se, at glæden ved at spille var mindst lige så stor som selve gevinsten, da vi så vinderne sende præmierne videre i stor stil. Så efter alt at dømme, var den daglige dosis pakkeleg vigtigere selve præmierne – ja lige med undtagelse af hovedpræmien, slutter Kåre Berenthz-Nicolaisen og henviser til, at hovedpræmien, som var en splinterny ŠKODA.

Fakta om kampagnen:

– 1.3 mio. afviklede spil

– 40.000 spillede den første dag

– 63.000 spillere på den største dag

– 22.000 timers samlet spilletid