I starten af 2015 vandt Sunrise en bureaukonkurrence om at udvikle en ny, stor kampagne for at undgå højresvingsulykker.

Og nu er Transportministeriet, Trafikstyrelsen og 12 andre organisationer og virksomheder klar til at lancere den.

Den er der brug for, selvom antallet af dræbte og tilskadekomne cyklister i højresvingsulykker er faldende.

De farlige højresving

Tal viser nemlig, at 15-20 % af alle dræbte cyklister gennem de sidste 10 år skyldes en højresvingsulykke mellem en lastbil og en cyklist.

– Det er en vigtig opgave. Så vores mål har fra start været at udvikle en kampagne, der ikke bare ændrer cyklisternes adfærd, men også sætter sig dybere i bevidstheden. Derfor har vi både tænkt handlingsanvisning og en vis portion drama ind i konceptet. Det er i sig selv en udfordring med så mange interessenter – og af samme årsag har det været en fornøjelse at opleve, at der har været opbakning fra alle sider, siger Henrik Lenz, kontaktchef på Sunrise.

Kampagnen, der skal køre i de kommende år, er netop gået i luften – i første omgang ”above the line” med film og outdoor.

Se den nye film her.