Hvem skal dele det mobile annonceringsbudget med Facebook? Det kunne være den nye tjeneste CATSJ, som lanceres i Danmark i dag.

Konceptet er enkelt: Brugerne får vist målrettede annoncer på mobilen og optjener point. De point kan doneres til den lokale sportsklub, til velgørenhed eller udbetales som kontanter.

Med CATSJ installeret kan brugere se målrettede annoncer baseret på lokation, alder, køn og interesser. Brugeren får en ny reklame at se hver gang, der bliver grebet ud efter mobilen.

Det sker i gennemsnit 150 gange om dagen, så Jakob Kargaard, Direktør for CATSJ i Danmark ser et stort potentiale for annoncørerne:

– Med dette format kommer annoncerne direkte ind på mobilen og drukner ikke i støj fra andre budskaber eller bliver fanget af AdBlockers. Hver enkelt bruger kan selv vælge, hvilke typer annoncer de ønsker at se, og de bliver kun eksponeret for de mest relevante budskaber. Det handler jo ikke om at ramme bredt, men om at ramme plet, siger Jakob Kargaard. 

I Norge siger de ja tak

CATSJ har været testet i det norske marked. Her har mobilbrugerne taget idéen til sig, fordi de på en meget simpel måde kan støtte op om den lokale idrætsklub eller en god sag. Men det stiller krav til annoncerne, når de bliver eksponeret på de dyrebare smartphone-skærme.

– Vi ruller ud med 80 forskellige annoncører, som tilbyder alt fra konkurrencer, spændende overraskelser og gode deals, til store rabatter på hoteller. Vi har særligt fokus på Storkøbenhavn og omkringliggende byer for at have et varieret udbud af indhold ved lanceringen.

– Da formatet er utraditionelt og budskaberne målrettede, kan vores annoncører forvente højt engagement hos brugerne til en meget konkurrencedygtig pris, hvis du sammenligner med traditionelle former for display annoncering, slutter Jakob Kargaard.

CATSJ kan downloades gratis fra i dag til både iPhone og Android. 80 forskellige annoncører, en håndfuld og sportsklubber og NGO’er er allerede knyttet til konceptet.