En helt særlig form for markedsføring vinder frem. Netop nu ser vi i Danmark flere eksempler på Rewarding User Generated Content Strategy. 

Det vil sige, at virksomheder opdager relevant content skabt af en bruger, hvorefter virksomheden efterfølgende sponserer eller belønner den pågældende.

Fornylig så vi Steffen, som på DBA solgte sin kærestes gamle Bolia-sofa med en vidunderlig anbefaling: ”Grim og elendig ”røvkradser” sælges til overpris”.

I stedet for at gemme sig væk i skam, spurtede Bolia ind på scenen og sponserede en ny sofa til Steffen og kæresten. Grib agendaen, uanset hvor frygtelig den ser ud ved første øjekast.

Tidligere var Louis Nielsen hurtig: Brillekoncernen tilbød gratis briller til direktøren for Energi Midt, fordi energiselskabet ved en fejl kom til at grave ”Havevej” op i stedet for ”Havrevej”, hvor beboerne skulle have gravet fibernet ned.

Se her på Louis Nielsens Facebook-profil.

Tino Pedersen, kommunikationschefen hos Louis Nielsen, fortalte, at lige netop denne historie passede fint med deres slogan:

“Sku' ha' gået til Louis Nielsen”

Og derfor tog brugerne rigtig godt imod den, hvorfor den performede markant bedre end andet content, når vi taler om involvering og især likeability.

Vi spørger en af de førende SoMe-eksperter, hvad han mener om det?

– At belønne relevant bruger genereret indhold er en oplagt mulighed for brands til at tappe ind i de daglige samtaler på sociale medier, siger Jan Christiansen, Managing Partner i PrettySocial Media:

– På samme måde er news-jacking også et godt værktøj, specielt når man får det relevante content foræret som i tilfældet med Louis Nielsen. I USA er der endda flere virksomheder, som arbejder med et systematiseret belønnings setup, så brugere belønnes, når de opdager relevant aktuelt indhold, som det pågældende firma med fordel kan inddrage i deres kommunikation.

– Pointen er selvfølgelig, at hvis man lykkedes med at give de aktuelle nyheder et twist, så kan man opnå endog meget store virale og earned fordele i stedet for at betale for distributionen af content på normal vis, slutter Jan Christiansen.