SuperBest og Kraft Foods er i luften med en ny kampagne, der lader forbrugerne handle ind ved at scanne QR-koder på busskure og i annoncer. OgilvyActivation er bureauet bag.
Supermarkedskæden SuperBest vil nu have danskerne til at shoppe varer ved at scanne QR-koder med mobiltelefonen, som er placeret på busskure og i annoncer.
Dermed følger SuperBest i hælene på bl.a. den svenske supermarkedskæde ICA, der har gjort noget lignende via plakater placeret på det svenske svar på Københavns Hovedbanegård, Stockholms Central Station.
Ligesom i tilfældet ICA, så kan man ved at scanne en QR-kode ind på mobilen købe en færdigpakket kasse med varer. Herhjemme bliver varerne dog – i modsætning til den svenske model – leveret på hjemmeadressen.
Gratis: Social Media Klubben - Er din organisation gearet til brugen af sociale medier?