Værkstedskæden QuickPot har 28 full-service autoværksteder landet over, der konkurrerer på såvel pris som kvaliteten af det udførte arbejde, der "fand’me skal være i orden". 

Til at slå det fast har kæden hyret fodboldikonet Stig Tøfting, der er kendt for sin lange karriere som kompromisløs midtbanespiller, hvor det bl.a. blev til 41 landskampe.
 
I dag kan han desuden opleves som en kommentator, der ikke pakker tingene unødigt ind, når han analyserer fodbold for blandt andre Viasat. 
 
Plæneklipperen passer perfekt
 
Det gør han heller ikke i kampagnen reQuickPot, der som minimum kører i de kommende måneder. 
 
- Vi er i en branche, hvor bilejerne til tider føler, at den enten er gal med prisen på eller kvaliteten af arbejdet – eller begge dele på samme tid, siger Steen Haugaard Fransen, adm. direktør i QuickPot. 
 
- Vi er garant for det modsatte, og det står vi gerne stå på mål for, også selvom det er plæneklipperen, hvis sorte bog man helst ikke vil ryge i. Når det er sagt, er Stig en varm person, der fra et vanskeligt udgangspunkt er nået meget langt i livet, og det har jeg stor respekt for, fortsætter han. 
 
Reklamefilmen og den bagvedliggende kampagne er udviklet af Fat Pigeon Agency med Niels Peder Ravn som overdue.  
 
Frame by Frame har produceret filmen, der får en efterfølger til foråret. Reklamefilmene vil hovedsageligt blive vist online og på de sociale medier.  
 
Se Tøfting slå sig løs her: