Sangerinden Ida Corr – senest kendt for sin rolle som X Factor dommer – er den nye frontfigur i en stor landsdækkende kampagne for underholdningsuniverset TDC Play og erstatter dermed L.O.C. og Oh Land i det kendte og prisbelønnende ”Mit TDC”-univers.

I den første film, som netop har haft premiere på tv, i biografer og online, optræder Ida Corr sammen med kæresten, Jens Waltorp Sørensen og deres lille søn. Corr spiller rollen som den moderne kvinde, der gør flittigt brug af TDC Play – både i privatlivet, hvor TDC Play byder på underholdning til hele familien – og i arbejdslivet som inspirationskilde til  musik.

I en pressemeddelelse siger TDC’s marketingdirektør Camilla Ramby:

– Vi har indgået et unikt samarbejde med Ida Corr, som er kendt som en dygtig kunstner og senest som mentor for en række talenter i X-Factor herhjemme. Jeg er meget glad for, at vi nu i fællesskab kan inspirere danskernes brug af underholdning på tværs af skærme.

”Mit TDC”-universet har eksisteret i et år og er ifølge TDC ”veletableret i danskernes bevidsthed, blandt andet via en lang række dialog-orienterede aktiviteter”. 

Se filmen her.