De er jo ikke kendt for at overdrive i Thy, så lad os bare stilfærdigt starte med at sige, at det går udmærket med årets online-julekalender fra Bakkedal. Det er i hvert fald ikke en overdrivelse.

Ikke færre end 150.000 gange har danskere fra nær og fjern været inde på Bakkedal.info for at åbne en låge i Bakkedals julekalender, og tallet stiger for hver dag, der går.

Målet for kampagnen var oprindelig 50.000 deltagere i hele julemåneden, men dét tal nåede man allerede den 5. december.

Siden 1. december har bakkedal.info nu været besøgt over 164.000 gange – til sammenligning ville en tilsvarende periode byde på omkring 1.200 besøg.

– Vi har aldrig oplevet noget lignende. Det er fantastisk, at så mange deltagere fra København, Bornholm, Sønderjylland – ja hele landet nu har været inde og åbne julekalenderen, siger Michael Pilgaard, der er marketingchef for Bakkedal.

Fra os i Thy rammer præcist
Julekalenderen er blevet til i samarbejde med andre lokale producenter fra Thy.

Bag hver låge er der et smukt vinterbillede, som er taget af lokale hobbyfotografer, og deltagerne kan så vinde lokale præmier – som fx vandreture i Thy, overnatninger eller lokale øl – ved at navngive dagens billede.

Det rammer tilsyneladende en nerve hos danskerne, og livsstilsekspert Flemming Møldrup fra ”Kender du typen” er ikke overrasket:

– ”Fra os i Thy” rammer præcist den længsel, som er i os alle. En længsel efter den uspolerede og den rå natur, roen og fordybelse. Det søger vi efter i en hektisk hverdag, siger han.

Han oplever i disse år, at folk – ikke bare fra København – men alle i større byer søger tilbage til det naturlige, og Thy er indbegrebet af den storslåede naturoplevelse i Danmark. Her føler man, at man står på kanten af verden – og det er stort.

– Thy er en magnet og langtidsholdbar så længe, at det er autentisk. Det samarbejde og de aktører, som står bag julekalenderen, er et godt eksempel på, at man kan få stor succes, når forbrugerne oplever, at det er ægte og troværdigt, siger Flemming Møldrup.

Tak for reklamerne
Lene Alkemade, Senior Brand Manager fra Dragsbæk, siger om julekalenderen, som er et af flere initiativer, hvor man i Thy er gået sammen i et markedsføringssamarbejde:

– Vi samarbejder med andre i Thy om julekalenderen. Det gør kampagnen bedre for vores kunder – præmierne bliver mere spændende og kampagneuniverset langt mere varieret og interessant på grund af de mange fotos af lokale hobbyfotografer. Der er noget i det for alle parter. Tror der er en ægthed over tingene, som værdsættes, siger hun og tilføjer:

– Midt i julegavekøb, kø og travhed længes vi efter ro og fred og natur. Det rammer en nerve hos folk. Det er sjældent folk siger ”tak for reklamerne”, men det gør de – vi modtager mails og henvendelser med tak for initiativet og de flotte fotos.

Og interessen for Thy vokser og vokser, siger Michael Pilgaard, som på sin vej gennem klitterne kan støde på fx Flemming Møldrup og mange andre fra storbyerne, der har tabt deres hjerte til egnen.

– Thy, havet, rå natur, stilheden og roen er blevet moderne. Det har bl.a. Klitmøller – Cold Hawaii – bidraget til. Ikke bare i Danmark, men internationalt. Surfere mødes her, og det samme gør alle andre mennesker, der længes efter det naturlige og uspolerede, siger han.

Julekalender-kampagnen har indtil videre givet:

– 150.000 deltagere

– 6.000 flere modtagere af nyhedsbrevet

– Autogenereret reminder-mail om julekalender åbnes af 85 % af modtagerne

– En klikrate på 0,99 procent på kampagne-bannere.

Og ja – man kan stadig nå at være med