Søgeværktøjet Google Street View fungerer i næsten alle lande på jorden og bruge af mange mennesker, hvis man vil lære et nyt sted at kende. Men Færøerne var ikke til at finde i det populære søgeværktøj.

– Hvis Google Street View ikke ville komme til Færøerne, måtte vi gøre Færøerne synlig for resten af verden på en anden måde, og derfor var idéen om Sheep View genialt, siger Guri Højgaard, Turistchef, Visit Faroe Islands.

– Første del af kampagnen var at skabe opmærksomhed omkring alt det smukke, der er at opleve på Færøerne. Derfor lancerede vi Sheep View, hvor nogle får fik monteret et kamera med solceller, og en mobiltelefon og muligheden for at se med live.

Leadbureauet på opgaven, danske Liquidminds, fortsætter:

– Færøerne er et af de smukkeste steder i verden, og en tur på de færøske veje er noget, alle skal have mulighed for at opleve – og det er nu muligt, siger Rune Hørslev, strategisk direktør på Liquidminds og overordnet ansvarlig for kampagnen.

Over to milliarder views

Feedet fra Sheep View blev sendt med GPS-koordinater og uploadet via en API til Google Street View. Løbende udkom en række film med Durita Andreassen fra det Færøske Turistkontor i hovedrollen. Det hele blev samlet på hendes blog www.sheepview360.com og på sociale medier.

Første fase af projektet tog pressen med storm og blev omtalt i alle de største globale medier med en total dækning på over 2 milliarder views.

– Vi satsede på, at idéen var så stærk, at den ville kunne skabe overskrifter i verdens største medier, siger Vibeke Nannerup, adm. direktør i Liquidminds.

– Vi koordinerede vores indsats over for nyhedsredaktionerne rundt omkring i verden, og 20 minutter senere var vi på The Guardian, stærkt efterfulgt af BBC, CNN, Al Jazeera, Washington Post, Daily Mail osv.

– Derefter rullede kampagnen globalt og den deles stadig, fortæller, som er imponeret over den massive effekt, kampagnen har skabt, slutter Vibeke Nannerup.

Presset på Google blev for stort

I takt med at projektet nåede ud i verdenspressen, kastede flere og flere frivillige sig ind i kampagnen og hjalp til, lyder det fra de involverede.

– Vi udlånte kameraer i lufthavnen og fra Visit Faroe Islands, så lokale og turister kunne hjælpe med at kortlægge Færøerne. Presset på Google og blev så stort, så Google bøjede sig og sendte rigtige Street View kameraer og en ansat til Færøerne for at hjælpe, fortsætter Rune Hørslev.

Anden fase er nu, at Google Street View vil dække Færøerne så øerne kommer på det virtuelle landkort – hvor alle kan se de smukke land.

Og vigtigst af det hele; kampagnen har både skabt en intern stolthed blandt færingene, øget opmærksomhed på øerne som turist destination – og øget salget af flybilletter til øgruppen, samt markant fremgang for bookinger på hotellerne.

Partnerne på opgaven var Visit Faroe Islands, Atlantic Airways, det færøske bureau Sansir, produktionsbureauet Kovboyfilm og altså danske Liquidminds, der netop har vundet enten sølv eller bronze i et enormt stærkt felt i Creative Technology kategorien ved det igangværende awardshow Epica. 

Epica Awards bedømmer små 4.000 arbejder fra 70 lande, og det er den eneste globale jury, der består af fagjournalister, altså ikke kreative, der klapper andre kreative på ryggen.

Resultater er Sheep View kampagnen:

  • Reach: +2.000.000.000
  • Nyhedshistorier: +7.000
  • Webside historier: 42.200
  • PR ROI: 150.000 pct.

Lidt facts om Færøerne:

  • Indbyggertal: 49.188
  • Antal får: 80.000
  • Antal øer: 18
  • Totalt areal: 1.396 km2
  • Færøerne betyder oprindeligt "Fåreøerne"

Og her er en film, som er skudt, da Google Street View (endelig) kom på visit på Færøerne: