Desværre vinkles debatten om kunstig intelligens og machine learning ofte i mindst to forplumrende retninger. Kompleksiteten og manglende evidens.

Den første misforståelse forklarede Colin Shearer, Chief Business Development Officer hos Agillic, der var vært ved Summit18, en konference om ”Why” og ”How” vedr. kunstig intelligens, således.

– Fordi C-level ikke har brugt tilstrækkelig tid på at sætte sig ind i AI-værktøjerne og mulighederne. Og fordi beslutningstagerne er så bange for at skyde processen forkert i gang. Begge dele er en hindring for at få mest muligt ud af kunstig intelligens … hvilket jo helst bør ske før konkurrenterne.

Den manglende evidens er en fætter til skrækken for kompleksiteten. Kunstig intelligens ses enten som en Terminator, der gemmer sig under et menneskeligt ydre, og som det mål at afskaffe menneskeheden – eller overtage kontrollen.

AI ses også som IBM’s Watson, der snart er klogere end mennesker, og det ved vi (læs: tror vi), fordi Watson kan vinde i skak over verdensmesteren. Men som en Google-direktør sagde for nylig i København:

– Alle mennesker er dagligt i kontakt med kunstig intelligens, når de surfer på Google eller en anden søgetjeneste. AI er det vigtigste værktøj inden for marketing lige nu.

Kunstig intelligens finder mønstre

Rasmus Houlind, Chief Strategy Officer hos Agillic, sagde det således til de knap 500 gæster på Summit18 i går:

– Kunstig intelligens finder mønstre i enorme datamængder, og gør det enklere for CMO’en at træffe de rigtige valg, så markedsføringen virker endnu bedre og generer forbrugerne mindre.

Houlinds pointe var og er, at uagtet virksomheders angst for at bryde privacy-mantraet og komme i konflikt med de nye GDPR-regler, så skaber AI relevant kommunikation. Kunstig intelligens betyder, hvis værktøjet ellers anvendes fornuftigt, at forbrugerne opnår mere og mere relevant kommunikation, som de af samme grund så ikke skrotter i samme sekund, mailen eller videoen lander på deres skriveborde.

Interflora er mestre til at ramme bull’s-eye

Og apropos påstanden om den manglende evidens: Interflora er en kæde, der i den grad har forstået at bruge kunstig intelligens og machine learning konstruktivt.

Zvi Goldstein, blomsterkædens CMO, demonstrerede på enkleste vis, hvordan man får guld ud af værktøjet.

Interflora sælger jo blomster – og naturligvis også andre gaver – og det sker ikke overraskende op til højtiderne. 80 pct. af salget sker til mærkedage, altså fødselsdage, konfirmationer, jubilæer osv.

Er det ikke den mindst interessante case i verdenshistorien?

Nej … Interflora har nemlig automatiseret læsningen af de kort, der sendes med buketterne, og dem er der 2.000 af dagligt. Ud af teksten på kortene kan man udlede, om og hvornår næste tilbud skal fyres af til kunden.

Det er ren magi, så englene synger

Er det en fødselsdagshilsen, skal kunden have et tilbud næste år ved samme tid. Er det en konfirmation, behøver man ikke være så hurtig på aftrækkeren. Hvert ”tillykke” kort siger Interflora en hel del, men det ville være uoverkommeligt at klare manuelt. AI var og er en effektiv løsning.

– Vi ved, hvem du har givet en buket til, hvornår du har gjort det, og hvad du har givet. Det maskinen, altså AI, baseret på kortteksten fortæller os, er, hvorfor du har gjort det, hvad anledningen var, og hvad din relation var til den, du har til den, du har givet gaven, fortalte Zvi Goldstein. 

– Alle tre ting er med til at øge relevansen i vore kommunikation betydeligt og noget, vi kan konstatere på en korttekst med 98 pct. sandsynlighed. Og som vi ikke ville vide uden at ”læse” kortteksten.

– Det ville vi aldrig vide ved bare at kigge på transaktionsdata. Agillic-værktøjet og samarbejdet med Responsive endte som den rene magi, så duerne flyver og englene synger, slutter Interfloras CMO.

Gode norske cases

På Summit18 var der to andre markante cases. Begge var fra Norge, og hvor Vita.no, der er Norges svar på Matas, skræddersyr nyhedsbreve og tilbud til kunderne individuelt. Det er content produktionen, der er the pain point, og uden Agillics AI-værktøj ville det ikke være muligt at opnå samme effekt.

Vita oplevede en indeks 956 forbedring via AI i forhold til de normale nyhedsbreve, netop på grund af personaliseringen. En konverteringsrate på mere end 900% på replenishmentmails er da ikke så ringe, vel? 

Eidsiva leverer bredbånd til nordmændene, og her havde selskabet vanskeligt ved at time budskaberne ”i gamle dage”. Med de mest præcise tracking værktøjer, der ”læste” forbrugernes præferencer, opnåede Eidsiva åbningsrater på budskaber på 75 pct. og CTR (Click Through Rates, red.) på 62 pct.

Dette blot eksempler på, at kunstig intelligens hverken er særlig kompliceret at forstå eller anvende, eller at det er for dyrt at implementere.

Som Colin Shearer også sagde, kan man med de rette værktøjer plukke et utal af lavt-hængende frugter og skalere investeringerne i forhold til den effekt, man opnår i starten.

Mod slutningen sagde den AI-kyndige skotte dette:

– CMO’er er gode til at forstå deres audiences, til at være kreative og til at skabe content.

Machine learning faciliterer de styrkepositioner. Det er jo blot intelligente algoritmer.

AI leverer precision targeting til den bedst mulige pris, og det er derfor, at menneske og robot kompletterer hinanden.