Bond-skuespiller Mikkelsen, Mads Mikkelsen, er igen i front for rejeselskabet Star Tour.
I august 2010 optrådte han for første gang som frontfigur i Star Tour-konceptet ”Dage du aldrig glemmer” med en film optaget i Thailand, og rummer en slags fortsættelse af historien.
I Thailand var Mikkelsen den travle forretningsmand, der ankom til hotellet og mødtes med familien på stranden. I den nye – som er optaget på Cypern i starten af september – er han fra starten helt nede i det afslappede feriegear, og nyder solen, vandet og stranden med sig selv og sin familie.
Også Star Tours søsterselskaber i Sverige, Norge og Finland, bruger filmene, og selv om man ikke kan tilskrive en reklamefilm alene, at en virksomhed oplever vækst og fremgang, så lægger Star Tours salgsdirektør Stig Elling ikke skjul på, at man ser reklamerne som en medvirkende faktor.
- Vi har oplevet en vækst på 45 procent i de seneste to år, svarende til 70.000 gæster, og vi har oplevet et markant øget kendskab. Det er naturligvis ikke alene Mads Mikkelsens fortjeneste, for vi har mange aktiviteter, der sigter mod at øge kendskab og salg, men den første reklamefilm med Mads har 100 procent sikkert medvirket, og vi forventer os også meget af den nye film, siger han.
Også hos det svenske søsterselskab Fritidsresor gav Mads Mikkelsen genlyd.
På blot en måned efter filmens premiere i Sverige oplevede selskabet et øget salg på 36 procent i forhold til før kampagnen. Derudover kunne Fritidsresor i januar i år berette, at man generelt solgte 41 procent flere rejser end samme periode sidste år.
Den nye film kan ses i biograferne fra torsdag den 22.december, og på tv fra 1. juledag.
Begge filmene er skabt af Scholz & Friends - Bacon Cph er produktionsselskab, og Martin Werner har instrueret.
Se den nye film her.