Kim Plesner-Jacobsen, der tidligere var Head of Digital Strategy i det digitale bureau Vertic, er tiltrådt som kommerciel Direktør (CCO) i Atcore.

– Jeg har valgt at satse på Atcore, fordi jeg for første gang i min karriere har mødt en række personer, der rent faktisk er i stand til at levere på fremtidens markedsføringsparadigme på såvel system- som rådgivningssiden, lyder det optimistisk fra Kim Plesner-Jacobsen i en pressemeddelelse.

Markedet for digital markedsføring, inklusive mobil markedsføring, forventes ifølge analysehuset Gartner at stige med mellem syv til 15 % i 2014, og Ifølge CEO hos Atcore, Sebastian Gullak (t.h. på nedenstående billede), så er Kim Plesner-Jacobsens tiltrædelse et udtryk for, at selskabet har fat i den lange ende, når det handler om at erobre en solid luns af dette vækstmarked.

2013 fik Sebastian Gullak også overtalt Creuna-profilen Marc Sårde til at komme ombord som bureaudirektør (COO).

I dag beskæftiger bureauet 35 medarbejdere.

– Der er ikke mange bureauer herhjemme, hverken mediebureauer eller digitale bureauer, der har tilstrækkeligt kendskab eller kompetence til både at rådgive og eksekvere på en datadrevet tilgang til markedsførings- og forretningsoptimering, slutter Kim Plesner-Jacobsen (t.v. på billedet), der begyndte i sit nye job 1. februar.

jml