Efter at have været i gang i to år, har de dygtige billed-skræddere hos Honeytrap valgt at udvide rosteren med en visuelt stærk instruktør.

I den tid produktionsselskabet har eksisteret, har dets to instruktører Simon Bonde og Ian Isak haft travlt med kampagner som Tuborgs Ølkuske, Bilkas "Far til 14", Rådet for Sikker Trafiks sang om ”Filips Far” og den kommende Le Fix’s “Happy Nothing” kampagne.

De to har rigelig travlt, og derfor vælger man nu at udvide selskabet med en ekstra instruktør.

– Vi har gennem noget tid bemærket en øget efterspørgsel efter shooting directors, og da vi har arbejdet med Peter Riis som fotograf i mange år, var han oplagt for os, siger Malene Dyhring, direktør hos Honeytrap.

Peter Riis har allerede lavet sin første kampagne i den nye konstellation med Honeytrap. Det er en skøn sanselig fortælling for Fitness World, der i øvrigt har bestilt en serie.

Kampagnen er lavet i samarbejde med Ocean Agency, som ønskede en række film, hvor ”det æstetiske og sanselige udtryk var i højsædet”.

– Med kampagnen for Fitness World synes vi, at Peter har bevist, at han kan andet og mere end at fotografere, og vi glæder os meget til at arbejde mere med ham som shooting director, slutter Malene Dyhring.

Se filmen her: