Danske Lotteri Spil (DLO) må sige farvel til direktøren Mette Dyhr.
Hun har efter personlige overvejelser valgt at forlade sin stilling
– I dag er det officielt, at jeg efter personlige overvejelser har valgt at opsige min stilling som adm. direktør for DLO, lyder det i en mail udsendt til venner, netværk og forretningsforbindelser.
– DLO og jeg har været på en fantastisk rejse igennem næsten 4 år. Alligevel har jeg mærket grundigt efter og valgt, at tiden er inde for min videre færd. Jeg ved endnu ikke, hvad denne færd bringer – og jeg nyder tanken herved. Det eneste givne er, at mine kommercielle kompetencer skal i fuld udfoldelse inden for marketing og salg, slutter hun.
Mette Dyhr bliver i Danske Lotteri Spil til 1. november.
jml