Mikael Ostenfeld, der om nogen ved, hvad der rører sig på det danske tv-marked, forlader mediebureauet Carat, som er en del af Aegis Media.
Ikke fordi, der har været uoverensstemmelser om strategi eller andet i bureauet, men fordi det efter en længere årrække er blevet tid til at prøve noget nyt, fortæller Ostenfeld.
Der kan gå op til et år, før han tiltræder hos GroupM, og det er endnu ikke fastlagt, hvilke ansvarsområder han får i det nye job.
Mikael Ostenfeld er blevet hentet til GroupM af Jonas Hemmingsen, som er relativt ny chef for GroupM i Norden.