For tredje år i træk inviterer folkene bag den internationale festival, Native Advertising Awards, til indsendelser.

Selv om award-showet er dansk, er det bredt anerkendt som en af de absolut førende award.shows for bureauer, medier og brands i native advertising-industrien. Award-festen kulminerer vanen tro i Berlin, hvor der sidste år var 420 deltagere fra 30 lande til rammen om awarden, nemlig Native Advertising Days.

Selv om selve award-festen først er til november, er det tid til at sende ens bedste cases ind til bedømmelse, og i år er der seks nye kategorier i Native Advertising Awards:

•  Best Native Advertising Program B2C (Strategy) 


•  Best Native Advertising Program B2B (Strategy) 


•  Best Use of Native Advertising on a Small Budget (Strategy) 


•  Best Native Advertising User Activation Campaign (Strategy) 


•  Best Use of Native Advertising in Email (Channel) 


•  Best Series of Sponsored Videos (Format)

Dermed er Native-eventet oppe på 33 kategorier under temaerne: organisation, strategi, kanaler og formater. Se alle kategorier her.

– Sidste års antal indsendelser afspejler den nuværende udvikling i native advertising som en af de bedste og mest effektive marketing-discipliner verden over, si

ger Jesper Laursen, stifter og CEO, Native Advertising Institute.

– Behovet for flere kategorier vidner om det faktum, at marketing-budgetterne bliver allokeret til native advertising, og at disciplinen i det hele taget vinder momentum. I takt med at markedet modnes, er det kun naturligt, at vores prisuddelingen følger trop.

En ganske stærk jury med dansk islæt

Juryen til award-showet er som sidste år fornem, og tæller bl.a. Maria Marteleur, grundlægger af Storstad Medieproduktion, Nina Nørgaard Jacobsen, stifter af Biites, Morten Saxnæs, Head of Brand Activation & Social hos & Co og Björn Owen Glad, Marketing Manager hos Spoon Publishing.

Er du interesseret i at læse om de internationale jurymedlemmer, kan det ske her. Bl.a. Stephanie Losee, Head of Content hos Visa og IAB’s Susan Borsts sidder i juryen.

Du kan også se en liste over de brands, der var repræsenteret sidste år, og navnene på deltagerne. Det kunne måske give inspiration til en mingling-strategi?

Den endelige deadline for indsendelser til årets festival er 6. juli 2018, og der er betragtelige early bird-rabatter (33 pct.) ved at sende ind inden 5. april.

Shortlisten annonceres i september 2018, og vinderne findes og hyldes på Native Advertising Days 2018 i Berlin, den 6. november.