Sidste år overtog Janus Mortensen Interiør A/S i forbindelse med et generationsskifte i den familieejede virksomhed.

Han introducerede sine planer om en webshop som en del af en omfattende vækstplan, og i dag - et år senere - har en ellers 100 procent offline virksomhed forvandlet sig til et digitalt væksteventyr.

Godt hjulpet på vej af online markedsføring er virksomhedens omsætning efter bare et år øget med 30 procent, der er åbnet for nye markeder og forretningsområder og antallet af medarbejdere er vokset i et ellers presset detailmarked

- Vi vidste, at skulle vi vækste og have nye kunder, er det online, det foregår. I dag er det vigtigt at have en kombination af fysiske butikker og online shop. Vi holder en fast omsætning i butikken, men vækst sker via webshoppen. Vi har øget vores omsætning med 30 procent ved at gå digitalt, og så er vi i gang med at starte op for eksport til Norge og Sverige, siger Janus Mortensen, som tilføjer, at online markedsføringen af webshoppen gjorde en stor forskel.

Markedsføring gav pote

Allerede i sommeren 2014 begyndte de indledende samtaler med det, der dengang hed Media Function, i dag Kendskab, om at etablere shoppen for Interiør A/S.

- Kendskab har været med helt fra begyndelsen. De var med i planlægningsfasen, og det er dem, der har gjort, at vi har kunnet vækste så hurtigt. Vores tætte samarbejde og deres engagement i vores forretning er nøglen til, at det er lykkedes så hurtigt. De arbejder med shoppen på Google, men kobler nu også andre platforme på, som Pricerunner, Bing og Amazon, siger Janus Mortensen.

Jakob Hofman fra Kendskab supplerer:

- Det var det helt rigtige at gøre for en virksomhed som interiorshop.dk. De ramte på den måde deres kundeskare med præcision, og ved at annoncere på Google, kunne de ikke blive overset. De har løbende briefet os på, hvad der sker hos dem, hvilke kampagner de kører hvornår og på hvilke produktgrupper, så vi kan optimere indsatsen på Google og lave annoncer med det rette indhold.

Det succesfulde forløb har i øvrigt gjort, at interiorshop.dk er nomineret til IVÆKST-prisen i kategorien “Årets Digitale Omstilling”. Priserne uddeles 23. november.

Se en video om virksomheden transformation her.