MyDealNow er et mobilt supplement til det eBay-ejede dealsite MyDeal, og den udnytter mobilbrugerens fysiske position til at pushe tilbud inden for fire selvvalgte kategorier, så brugerne ikke oplever at blive spamet. Den slags tjenester kaldes også lokationsbaserede, eller stedkendte. MyDealNows tjeneste er lanceret i København, og i skrivende stund er app’en blevet hentet flere end 5.000 gange. Tanken er dog at brede tjenesten løbende ud til resten af landet, og herefter til Europa og resten af verden, oplyser eBay. Den løbende udbygning af tjenesten er central for MyDealNow, for udover app’en, hvor man kan tilmelde sig ”pushnotifikationer”(man får altså en besked med gode tilbud på mobilen), så har eBay Danmark udviklet en mobil shop manager, MyDealSHOP, som er en app, der henvender sig udelukkende til butikkerne. Kør butikken via mobilen MyDealSHOP er en mobil selvbetjeningsløsning, hvor butikkerne med en iPhone i hånden kan oprette nye tilbud i bestemte zoner af byen og lynhurtigt lukke ned for dem igen. En af de virksomheder, der har prøvet den nye shopløsning er Nørrebro Bryghus. Restaurantdirektør Maj Toppenberg siger: ”Det er smart. Det er nemt. Det fungerer. Det er super fleksibelt for os som markedsføringsredskab. Med kort varsel kan vi sætte unikke mobil-tilbud op og tage dem af. Det er en del af vores fremtidige markedsføringsmix”. Mobilen skal sende mennesker i butikken. Det er den helt klare målsætning for MyDealNow. Ifølge Jesper Hart-Hansen fra eBay er første step for mobile marketing produkter og ydelser med lav involvering. – Alle eksperter forventer, at 2012 bliver året, hvor handlen for alvor bliver mobil, og med MyDealNow og MyDealSHOP er vi kommet et godt skridt på vejen, siger han. eBay Denmark fungerer i flere henseender som et slags eksperimentarium for eBay, hvilket giver eBay Denmark muligheden for at afprøve nye teknologiske platforme. Bliver MyDealNow en succes, bliver udrullet i hele verden. Du kan se en film om appen herunder: