Danmark er blevet for småt for onlinebureauet Repaymedia, som nu prøver lykken i Sverige og Norge. Planen at etablere et netværk af onlinemarkedsførings bureauer, der efter planen skal være fuldt udbygget i løbet af de kommende år.
Repaymedias kernekompetence er markedsføring på sociale medier som Facebook, LinkedIn og YouTube, og det er den ekspertise, der skal bygges videre på i broderlandene.
– Vi har en vækststrategi, der skal bringe os frem blandt de bedste i Norden i løbet af det kommende år, siger adm. dir. for Repaymedia Rune Lundager.
Han fortæller, at selskabet på trekvart år fået godt 400 kunder i Danmark.
– Til at forestå indtoget i Norge og Sverige søger vi en digital profil med både kreativ og strategisk tyngde. Vi har allerede et mindre netværk, og det er det, der nu skal udbygges til at omfatte de bedste onlinebureauer på de respektive markeder, siger han.
Han mener, at det kun er de færreste virksomheder i Danmark, Norge og Sverige, der har en seriøs fremadrettet vækst strategi for deres digitale markedsføring. De digitale medier er blevet omdrejningspunkt for mange folks hverdag og burde også være det for virksomhedernes markedsføring.
– Personligt tror jeg, vi står overfor en total ændring af fordelingen af reklamekronerne mellem de traditionelle medier og så internettet. På nettet kan virksomhederne ramme deres målgrupper meget præcist i modsætning til printmedierne, radio og TV. Vi skal blot lære virksomhederne, hvordan de skaber merværdi for de samme kroner. Digital markedsføring koster nemlig mindre og ROI er væsentligt større, slutter Rune Lundager.