The M List er stedet hvor Dansk Markedsføring fremhæver de allerdygtigste indenfor vores branche, og hvor du kan læse kollegaer, kunder og konkurrenters bud på hvad der kendetegner dem og de udfordringer de står overfor.

INVITATION: ÅRETS CMO & THE M LIST 2018
Fredag den 26. januar inviterer vi i samarbejde med Berlingske Business, til kåring af årets CMO og fejring af årets udgivelse af The M List. Arrangementet er gratis for medlemmer (kr. 795,- ex. moms for øvrige).
Læs mere om programmet og tilmelding - KLIK HER

JENS KROG

Titel:
CEO & Partner
Virksomhed:
Advance A/S
Titel:
CEO & Partner
Virksomhed:
Advance A/S
Erfaring:
Jens begyndte sin karriere i Braun Nordic som Product Manager, men har siden 1994 været i Advance, hvor han i dag er CEO og Partner.

JENS KROG

Jens Krog har igen i år bevist, at han hører til blandt Danmarks absolutte elite af bureaudirektører. Jens har med Advances flotte resultater på bundlinjen understreget, at han udover at være en god bureau- og kundemand, er en fremragende forretningsmand, der forstår at tjene penge. Derudover er Jens en bureauleder, som tør tænke ud af boksen og udfordre bureaukonstellationen, hvilket Advance har bevist med deres strategiske satsning på "collaborative" full-service samarbejde med andre bureauer, hvor bureauet på trods af størrelse anerkender, at de ikke kan high-performe inden for alle kompetencer. Jens er en del af årets The M List på grund af de resultater, han er med til at skabe hos Advance, sine stærke lederevner, visionære udsyn og ikke mindst sit professionelle mod.

Hvad er din største professionelle succes i 2016?
Etablering af nyt strategisk fundament for Advance og integration af samarbejde med Responsive. Samtidig har jeg været en nøgleperson i et tværorganisatorisk samarbejde for at løfte et helt marked sammen med alle markedets aktører. I 2016 har de virksomheder, som jeg hjælper i bestyrelsen, oplevet markant vækst og øget profibilitet.
Hvad har været din største professionelle skuffelse i 2016?
Heldigvis har opturene været større end nedturene. Vi har oplevet tilgang af kunder og det tegner lyst for 2017, men vi er også blevet nr. 2 i et par konkurrencer. Og det ærgrer mig altid, at kunderne ikke kan se vores genialitet.
Hvad er din største marketingmæssige udfordring i 2017?
Vi har to udfordringer. Styrkelse og præcisering af vores "Produkt Offer" og styrkelse af kendskab og position i markedet.
Hvor finder du din faglige inspiration?
I ERFA grupper - deltager i to, i bestyrelsesarbejde, hvor min forretningsforståelse og rådgivningskompetence udbygges. Samt seminarer/konferencer. WARC giver mig daglig inspiration til internationale trends.
Hvis du skulle give branchen en faglig opsang hvad skulle det så være?
Jeg savner, at vi som branche fokuserer mere på den strategiske rådgivning af kunderne. Vores evne til at lave "creative problem solving" har langt større værdi for kunderne end vi (og de) er klar over. Men det kræver, at vi har mod til at sætte det i spil - nogle gange op imod konsulenthusene - og at vi dokumenterer, når vi gør det.
Hvis 2017 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?
Stærk implementering af vores egen strategi, så vi bliver endnu dygtigere til at hjælpe vores kunder. Det skulle gerne udmønte sig i vækst. I samarbejde med Krea/Kom håber jeg at være med til at skabe endnu bedre offentlige udbud.

custom add this