Erfaring
Robert var med til at stifte det prisbelønnede reklamebureau & Co. i 2000 sammen med Mikael Jørgensen og Thomas Hoffman. Siden har han været frontmand for den kreative del af bureauet sammen med Thomas Hoffman, i rollen som Creative Director. Siden 2014 har bureauet været en del af det nordiske bureaunetværk The North Alliance.
Motivation
Robert Cerkez er endnu en gang at finde på The M List – og selvfølgelig, har man næsten lyst til at sige. Som en af de mest vindende bureauprofiler i landet, er Robert’s kreative evner og høje visioner ikke til at komme uden om. Priserne er simpelthen regnet ned over ham og & Co. i 2019. Ved Creative Circle blev det både til en guldpris for kampagnen ”The Indoor Generation” for VELUX samt specialprisen for Creative Achievement, og ydermere er bureauet kåret som årets reklamebureau af flere juryer. Anerkendelser, Robert kan tage stort ejerskab over og ære for. Ikke blot er han strategisk begavet og kreativ stærk, han er også en vellidt leder og samarbejdspartner, som forstår at løfte og vækste i samlet flok. Robert har i den grad fortjent endnu en hyldest med endnu en plads på The M List.