Erfaring
Jakob startede hos Unilever i 1998, først som Category Manager, senere som Nordic E-Business Manager. I 2000 var han medstifter af Acinon, og to år senere blev han medejer og COO hos ADtomic. 2006 var året, hvor han var medstifter af Hello Group, i dag Hello Great Works, hvor han sidder som Managing Partner.
Motivation
Jakob Langemark er et velkendt navn i både branchen og på The M List. Han er uden tvivl en af landets dygtigste og mest visionære bureaudirektører, hvilket han gang på gang har vist fra sin trone hos det succesfulde digitale designbureau Hello Great Works. Under Jakobs kyndige ledelse leverer bureauet fortsat sublime innovative løsninger og indgår spændende samarbejder med nogle af landets største virksomheder. Det kom derfor heller ikke som en overraskelse, da bureauet landede både guld, sølv og Peoples Lovie-prisen for ”Best Design – Aesthetic” ved det uofficielle web-EM, Lovie Awards 2019, for deres samarbejde med HAN Kjøbenhavn. Om nogen evner Jakob at kombinere stærk faglighed med en passioneret og empatisk ledelsesstil. Det har medført markant vækst og god lønsomhed i Hello Great Works.