Courses tabs (CT)

The M List er stedet hvor Dansk Markedsføring fremhæver de allerdygtigste indenfor vores branche, og hvor du kan læse kollegaer, kunder og konkurrenters bud på hvad der kendetegner dem og de udfordringer de står overfor.



JENS KROG

Titel:
CEO & Partner
Virksomhed:
Advance A/S
Titel:
CEO & Partner
Virksomhed:
Advance A/S
Erfaring:
Jens har siden 1995 været en del af den danske bureauscene og har siden 1996 været partner i Advance, hvor han har været CEO siden 1999.

JENS KROG

Jens Krog har med sine knap tyve år ved roret hos Advance bevist, at han er en af Danmarks mest kompetente bureauledere. Jens har i de seneste år formået både at skabe stabile og positive tal på bundlinjen, samt at tilpasse bureauet til en digital virkelighed ved både organisk vækst og ansættelse af digitalt talent og bl.a. ved at opkøbe dialogbureaet Responsive. Ud over at tilpasse Advance digitalt, har Jens ligeledes ført bureauet i en mere international retning i samarbejde med sine kunder, og 80 % af Advances løsninger er i dag af international karakter. Alt i alt er Jens en stærk, visionær og kompetent leder, som i den grad fortjener en plads på The M List igen i år.

Hvad har været din største professionelle succes i 2017?
At rekruttere og integrere nye stærke kompetencer i huset, så vores konkurrencekraft øges markant. Udbygning af vores kundeportefølje og samtidig fastholdelse af eksisterende kunder.
Hvad har været din største professionelle skuffelse i 2017?
At en forventet vækst er udeblevet trods tilgang af kunder.
Hvad bliver din største marketing udfordring i 2018?
Styrke kendskabet til en fantastisk virksomhed og udnytte kommercielt potentiale.
Hvor finder du din faglige inspiration?
ERFA-gruppe, bestyrelsesarbejde og udvalgte konferencer, bl.a. World Wide Partners' Summit.
Hvis der var en i branchen du skulle give et skulderklap - hvem skulle det være og hvorfor?
Hvis jeg skal pege ud i branchen, så synes jeg Mona Juel har gjort et stort arbejde for at vise, hvad branchen faktisk kan – både som bureauleder og formand i brancheforeningen. I egne rækker vil jeg pege på Sofie Svarre, som er en af de skarpeste strateger i branchen, der evner at bygge bro mellem forretning og brand/kommunikation.
Hvis 2018 skal være en succes for dig, hvad skal du så opnå?
Vi skal tilbage på vækstsporet og styrke den transformation, som foregår hos både os og kunderne. Øget kvalificeret kendskab til Advance. Udnytte samarbejdet med Responsive endnu mere. Forbedre vores internationale platform gennem internationale netværk til gavn for vores internationale arbejde, som udgør 80 %.

custom add this