En ny platform kobler førstepartsdata med offentligt tilgængelige data, så virksomhederne får et langt bedre og mere præcist billede af deres nuværende og kommende kunder.
“Platformen er relevant for alle virksomheder, der indsamler førstepartsdata og som arbejder med forbrugermålgrupper. Man kan også kan bruge platformen til at blive klogere på specifikke kundesegmenter og leads, som man ikke har konverteret til kunder endnu,” siger Jeppe Berggreen, der er CCO og partner hos det digitale bureau Ambition.
Den nye platform, som er udviklet af netop Ambition, og som har fået navnet Ambition DataCloud, er gratis at bruge, og gør det nemmere at skabe relevant og personaliseret markedsføring.
Platformen, der netop er blevet lanceret, og som er bygget på den viden og erfaring, som Ambition har samlet op gennem de seneste 20 år, ser dagens lys i en tid, hvor tredjeparts-cookien står foran en udfasning, hvor persondatalovgivningen bliver fortsat strammere, og hvor reklametrætheden blandt forbrugerne er betragtelig.
" Platformen er relevant for alle virksomheder, der indsamler førstepartsdata og som arbejder med forbrugermålgrupper.Jeppe Berggreen, CCO, Ambition
“Men de fleste virksomheder har stadig en ambition om at levere relevant markedsføring over for målgrupper, der i højere grad end nogensinde forventer relevans. Men hvis du vil være relevant, må man kommunikere differentieret på målgruppernes forudsætninger,” siger Jeppe Berggreen, der fortsætter:
“Dybest set giver platformen mulighed for at sætte ansigt på kunderne, så virksomhederne kan blive klogere på, hvem de er, hvorfor de handler, som de gør osv. Det er dét, vi har gjort i 20 år, og nu sætter vi data fri.”
Præcise billeder
Konkret fungerer Ambition DataCloud ved, at virksomhederne lægger førstepartsdata i form af kunder eller leads ind på platformen, der så – og i løbet af få minutter – matcher de data med offentligt tilgængelige oplysninger som f.eks. alder, køn, civilstatus og familiesammensætning, indkomst, formue, bilejerskab og meget mere.
Virksomheder får således stærke indsigter om, hvem kunderne er, og hvordan man kan kommunikere mere præcist til de forskellige målgrupper.
“Alle de data, der kan hentes, er bundet op på adressepunktet. Ud fra adressen kan vi berige med værdifulde informationer, som man kan bygge markedsføring på,” siger Jeppe Berggreen.
" Dybest set giver platformen mulighed for at sætte ansigt på kunderne.Jeppe Berggreen, CCO, Ambition
Hvor præcist et billede kan der ved hjælp af platformen tegnes af kunderne?
Kort om platformen
Med Ambition DataCloud kobles virksomheders førstepartsdata med forbrugerdata og analyseværktøjer.
Demografisk viden
Få indsigt i kundernes demografi, så segmentering bliver skarpere.
Profilanalyser
Forstå kunderne og deres adfærd. Analyserne letter også arbejdet med at målrette markedsføringen mod både eksisterende og kommende kunder.
Robinson- og dubletvask
Frasorter kunder på Robinson-listen og find dubletter i kunde- og CRM-systemet.
Mosaic i Google Analytics
Få ny viden om hvilke segmenter, der konverterer bedst gennem forbrugerklassifikationen Mosaic.
“Det data, som er offentligt tilgængeligt, er anonymiseret. Det betyder, at man selvfølgelig ikke kan sige, hvad den enkelte f.eks. har af indkomst. Men vi benytter data opdelte i mikroklynger, hvilket vil sige, at vedkommende er blevet grupperet med mellem fem og 150 andre, der minder meget om hinanden. Derfor bliver billedet generelt ret præcist,” siger Jeppe Berggreen.
En central del af den nye platform er også muligheden for at lave profilanalyser, så virksomheder, der benytter platformen får serveret et overblik over kundebasen.
”Profilanalysen sætter ansigt på kunderne med over 30 parametre, Mosaic-profil, fordeling og markedspenetration i forhold til hele Danmark,” siger Jeppe Berggreen.
Han uddyber, at det både er afgørende, hvis man vil vide mere om sine eksisterende kunder og dem, der ligner dem:
“Man kan også lave en profil på alle dem, der har købt en bestemt vare, eller en profil på alle de kunder, der har købt noget mere end to gange osv.,” siger Jeppe Berggreen og fortsætter:
“Alt det kan være relevant viden, hvis man f.eks. skal hive ny trafik ind til webshoppen, fordi man får et klarere billede af, hvem man skal henvende sig til – og hvad kommunikationen skal indeholde for at være relevant.”
SEAT hædret
Ambition DataCloud er bygget på den viden og erfaring, som Ambition har opbygget.
En af de virksomheder, der har koblet egne førstepartsdata med forbrugerdata og de analyseværktøjer, der nu bliver frit tilgængelige er SEAT. Kampagnen ”Hands on the wheel settles the deal” modtog to awards ved ”International ECHO Award 2022”. Læs casen på ambition.dk/case/seat.
Stort potentiale
Udover profilanalyse og match mellem førstepartsdata med offentlige tilgængelige data giver Ambition DataCloud også mulighed for at rydde op i virksomhedernes førstepartsdata.
Ofte optræder den samme kunde – enten fordi vedkommende har brugt forskellige e-mail eller nogle gange har udeladt et mellemnavn – flere gange i virksomhedernes databaser.
Men ved hjælp af dubletvask er det muligt at finde kunder, som optræder flere gange, ligesom det også er muligt at frasortere kunder, der står på Robinsonlisten.
Og endelig får virksomhederne adgang til standardudgaven af forbrugerklassifikationen Mosaic gennem Google Analytics, som kan give indblik i, hvilke segmenter der konverterer bedst.
“Der er rigtig mange virksomheder, som har kunder, som optræder mange gange i databasen. Og dubletter kan give virksomhederne konflikter med GDPR, f.eks. i forbindelse med retten til at blive glemt,” siger Jeppe Berggreen.
Ambition DataCloud er gratis at benytte og kan findes på ambition.dk/ambition-datacloud
