Bliv inspireret af vinderne af TikTok-priserne 2022

De første vindere nogensinde af TikTok Awards Nordics er netop blevet kåret. TikTok for Business Europe, der blev lanceret i maj 2022, har oprettet en række priser for de brands og virksomheder, der bruger platformen og viser vejen på TikTok med kreative og effektive kampagner.

De enkelte brandkampagner bruger TikTok på en helt unik og underholdende måde. De udnytter simpelthen platformens kultur, fællesskab og annonceløsninger til at engagere publikum og dermed nå deres kampagnemål.

Nedenfor vises de brands og kampagner, som har vundet aftenens priser, og som også fremgår af den europæiske shortliste. Disse brands giver deres allerbedste bud på, hvad der skal til for at få succes på TikTok, og viser her en række vigtige kampagnestrategier og annonceløsninger, som giver de bedste resultater. Skal det være dit brand næste gang?

Greatest Performance (bedste resultat)

Beyond11 | GirlTalk og Rødovre Centrum

GirlTalk – et fællesskab for piger og unge kvinder

Gør en forskel med målbare resultater

“Greatest Performance”-prisen gives for et stort kreativt arbejde, som har haft en målbar effekt, og fokuserer på de brands, som har brugt TikTok til at nå deres præstationsmål.

Under COVID-19-nedlukningen var mange danske unge under stort pres – og især unge piger kæmpede med deres mentale sundhed. For at hjælpe og nå ud til disse unge piger valgte RC og GirlTalk at bruge TikTok på en lokal og vedkommende måde – bl.a. ved hjælp af frivillige og TikToks mest populære trends. Det skabte fokus på autenticitet og nærvær, ligesom den hjælp, som GirlTalk tilbyder, kom tættere på pigerne. Spark Ads var også en vigtig del af strategien med at nå målgruppen og vise indhold mere end én gang. På den måde kunne GirlTalk beholde sin Top of Mind-placering.

Og resultaterne taler for sig selv. Kampagnen nåede ud til hele 600 % af målgruppen i Danmark med en engagement rate på 2,16 %. Og ikke nok med det: Kampagnen fordoblede antallet af henvendelser fra piger og unge kvinder til GirlTalk i kampagneperioden, og 40 % af henvendelserne kom fra TikTok i den første uge. Herefter steg antallet af henvendelser med 25 %.

Juryens nominering lyder således:

Mange brands er de seneste år blevet testet på deres ihærdighed og mod til at tage nye digitale kulturer og platforme til sig.
Her har juryen ikke kun lagt vægt på hårde KPI’er, men også at brandet har formået at ændre kulturen og skabe en positiv forandring – både lokalt og i samfundet generelt. Ingen skal føle sig alene, og her er der altid nogen at tale med. Og jo mere åbne vi er omkring det, jo flere unge kvinder vil søge den hjælp, de har brug for.
Juryen er derfor meget beæret over at tildele Greatest Performance-prisen til Beyond11 og GirlTalk.

Greatest Creative (mest kreative)

Nord DDB Stockholm | McDonald’s Sverige

DonkenMemes

Skaber engagement ved hjælp af humor og lokale TikTok-værktøjer

“Greatest Creative”-prisen går til brands, der har modet til at sætte nye grænser for kreativitet på TikTok.

McDonald’s kreative kampagne bruger TikTok-platformen til indhold, som får publikum til at føle, at McDonald’s er en naturlig del af deres TikTok-forbrug. Ved hjælp af TikToks egne værktøjer og filtre har McDonald’s skabt større autenticitet. Og ved at indarbejde memes og humor i deres kampagner opnåede de +51000 følgere og over 800.000 likes.

Juryens nominering lyder således:

Vi annoncører kan sommetider godt have en tendens til at overkomplicere tingene i vores bestræbelser på at forblive relevante. Men dette brand har virkelig vist, at “less is more”. Det handler ikke om at skabe et 100 % perfekt kreativt arbejde. Det handler nærmere om at lytte, være opmærksom og lynhurtigt interagere med målgruppen. Det skaber kærlighed til dit brand.

Og ligesom publikum kan vi i juryen også sige: “I’m lovin it”. Juryen er derfor meget beæret over at tildele Greatest Creative-prisen til McDonald’s Sverige og Nord DDB Stockholm.

Greatest TikTok (bedste på TikTok)

KFC | Bright Mind Agency

En fingerslikkende, lækker kampagne

Når digitalt engagement bliver til virkelighed

Vinderne af kategorien “Greatest TikTok Nordics” rejser den 30. november til Amsterdam for at deltage i det europæiske Grand Prix. Her skal de konkurrere mod de bedste kampagner fra Storbritannien, Frankrig, Spanien, Italien og Tyskland, hvor den europæiske G.O.A.T skal kåres.

I KFC’s innovative kampagne ville brandet engagere sin målgruppe på TikTok. Formålet var, at dette digitale engagement skulle resultere i restaurantbesøg. I samarbejde med @megicmike133 besøgte KFC 14 af sine restauranter i Sverige, hvor de optog sjove og engagerende videoer på hver enkelt restaurant. Videoerne blev opsat som In-Feed Ads på TikTok, der var geografisk målrettet til 14 byer, hvor TikTok-brugerne blev inviteret til at besøge dem undervejs på touren. Kampagnen gav en omsætningsstigning på hele 314 % under touren, hvor over 3.000 gæster besøgte restauranterne. KFC’s kampagne har på den måde skabt den perfekte kombination af strategisk målsætning og samarbejde for at skabe en adfærd uden for platformen. Kampagnen lever altså 100 % op til mottoet: “Det, der starter på TikTok, forbliver ikke på TikTok”.

Juryens nominering lyder således: At være et veletableret brand kan både have fordele og begrænsninger. Juryen er virkelig imponeret over at se, hvordan dette brand har tilpasset sig en ny platform, fundet et stærkt og tydeligt talerør – og frem for alt – tilføjet værdi til kunder og fans via autenticitet og humor.
Den kampagne, som blev præsenteret for juryen, har vist en reel effekt – både på brandet og antallet af gæster. Denne fantastiske kombination af kreativitet og flotte resultater er bare “finger lickin’ good”. Juryen er derfor meget beæret over at tildele Greatest TikTok-prisen til KFC Sverige.

Juryen for TikTok Awards Nordics består af:

Rasmus Bjurström, Administrerende direktør, Forsman&Bodenfors

Michaela Bognäs, Media & Customer Experience Manager, McDonald’s

Maria Christina Sega, Art Director, Virtue Worldwide

Lars Eia Kirkholm, Daglig leder, JCP Nordic

Nicole Kavander, Grundlægger, All of Us

Rebecca Eliasson, Nordic Digital Media & Advocacy Manager, L’Oréal Group

Johan Mirch Peiris, Tidligere Global Creative Director, Daniel Wellington

Anna Olivemark, Head of Content, NORD DDB

Maria Kuutsa, Head of Social & Content \ Partner, TBWA\Helsinki

Liam Kalevi, Skaber af Arash Gilan, CEO, Viva Media

Nicklas Hermansson, Grundlægger, NomoFomo

Carl-Magnus Hygrell, Administrerende direktør, Creed Media

Shortlisten

Favoritterne til TikTok Awards Nordics 2022 kan du se her:

https://www.tiktok.com/business/en-GB/blog/tiktok-awards-2022-nordics-shortlist