Produktet er jordnært – blomster – men marketingindsatsen er avanceret og rummer brug af både kunstig intelligens og machine learning, og det var gjort så godt af dialogbureauet Responsive og Interflora, at det udløste Grand Prix’en, da årets Rambuk-priser blev uddelt torsdag aften på Nationalmuseet.

 

Årsagen til hæderen er, at Responsive og Interflora har evnet at bruge kunstig intelligens til at omsætte teksterne på de ca. 2.000 kort, der hver dag skrives i forbindelse med en buket blomster, til data, som kan bruges i markedsføringen.

– Årets Grand Prix vinder har vist vejen for hvordan AI & ML kan bruges til at skabe den relevans og nærhed, vi alle stræber efter, lød det bl.a. fra Dansk Markedsførings adm. direktør, Thomas Wahl, da han begrundede Grand Prix'en på scenen.

Ud over Grand Prix’en vandt casen i kategorien Marketing Automation, og i alt blev der uddelt priser i 9 kategorier.

&Co. gjorde det igen

Det bragte i alt 12 bureauer sammen med 11 annoncører, og ser man bort fra aftenens hovedpris, så var det en stor aften for &Co., der vandt to af kategorierne sammen med henholdsvis TV 2 og Kræftens Bekæmpelse/Trygfonden.

Blandt mediabureauer var OMG-bureauerne, OMD og PHD, de store vindere med hver en pris og et stort antal shortlister.

Regner man point – 1 point for en shortliste, 5 point for en vinder og 5 point for en Grand Prix, så skilte &Co, Responsive, PHD og OMD sig klart ud som de fire topscorere.

Top 10 bureauer:

Bureau/Point

  • &Co./17
  • Responsive/14
  • PHD/13
  • OMD/12
  • Mensch/9
  • Gorilla Media/8
  • Advice/8
  • Vizeum/8
  • Sansir/8
  • Robert/Boisen & Likeminded/7
  • Carat/7

Annoncører på podiet:

  • Interflora
  • Dansk Kvindesamfund
  • Sundhedsstyrelsen
  • Kræftens bekæmpelse
  • Trygfonden
  • MobilePay
  • TV 2
  • Visit Faroe Islands
  • Atlantic Airways
  • Tryg Forsikring
  • Änglamark

Og her er alle Rambuk-vindere 2018:

Kategori

Kampagnens navn

Annoncør

Bureau

Experimental Prisen

#AskFirst

Dansk Kvindesamfund

Gorilla Media

Indsigts Prisen

BUT WHY?

Sundhedsstyrelsen

Advice & Vizeum

Content Activation Prisen

Help a Dane

Kræftens Bekæmpelse & Trygfonden

PHD og &Co

Native Advertising Prisen

Superkiosken

Mobile Pay

Mediacom Beyond Advertising

Marketing Automation Prisen

Sig det med AI

Interflora

Responsive

Kampagne Prisen

Alt Det Vi Deler

TV 2

TV 2 Marketing / &Co

Effekt Prisen – budget under 1 mio. kr.

Faroeislands Translate

Visit Faroe Islands & Atlantic Airways

Mensch & Sansir

Effekt Prisen – budget over 1 mio. kr.

The  Journey: From Pixels to People to Sales

Tryg Forsikring

Carat

Mediestrategi Prisen

Nykemilov.nu

Änglamark

RBLM & OMD

Grand Prix

Sig det med AI

Interflora

Responsive