Efter en tirsdag hvor seks danske bureauer kunne glæde sig over tilsammen ni priser ved Epica Awards, fortsætter festen nu med endnu flere priser.

I anden ombæring er det således blevet til yderligere tre guld og to sølv – fordelt på tre forskellige bureauer.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

To guld går til Hjaltelin Stahl for to kampagner: Worst Ride Ever for Københavns Metro og Tortured Signature for Amnesty International - og guld får også & Co for The Lift for Bianco Footwear.

Sølvet går til Robert/Boisen & Like-minded for Based on a True Lotto Story for Lotto/Danske Spil, og til & Co. for Get Your Brains Back for reMarkable.

Overgår 2018-høsten

Med den nye samling af priser har danske bureauer indtil videre hentet 14 priser hjem: Syv guld, fire sølv og tre bronze hjem til trofæ-hylderne.

Det er en god sjat bedre end i 2018, hvor den rød-hvide høst endte på 11 priser, fordelt på to guld, fire sølv og fem bronze – og med & Co. som den helt store prissluger. Syv ud af de 11 priser gik sidste år til det danske NoA-bureau.

I år er feltet noget tættere med Hjaltelin Stahl på den foreløbige førsteplads med tre guld og en bronze, foran & Co. med to guld og to sølv.

Tredjepladsen napper Mensch/Sansir med to guld.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Torsdag aften den 21. november løber Epica Awards Show af stablen i Amsterdam, og her afsløres det, hvem der vinder årets Grand Prix’er.

Se de danske Epica-vindere pr. 20. november her.

Hjaltelin Stahl/Accenture 

·       GULD (kampagne): Worst Rides Ever: Goth/Walk of Shame for Københavns Metro i Industry Specific/Transport & Tourism

·       GULD: Homeless Home Sale for Ekstra Bladet i Industry Specific/Public Interest – Social

·       GULD: Tortured Signature for Amnesty International i Industry Specific/Public Interest – Social

·       BRONZE: Homeless Home Sale for Ekstra Bladet i Digital/Mobile Campaigns 

& Co/NoA 

·       GULD: The Lift for Bianco Footwear i Craft & Imagery/Copywriting & Storytelling

·       GULD: The Lift for Bianco Footwear i Fashion, Footwear & Personal Accessories 

·       SØLV: Get Your Brain Back for reMarkable i Industry Specific/Personal Electronics & Devices

·       SØLV: The World Piece for Momondo i Industry Specific/Corporate Image

Mensch/Sansir

·       GULD: Closed for Maintenance for Visit Faroe Islands i Industry Specific/Transport & Tourism

·       GULD: Closed for Maintenance for Visit Faroe Islands i Industry Specific/Public Interest – Environment

Robert/Boisen & Like-minded

·       SØLV: Based on a True Lotto Story for Lotto/Danske Spil i Industry Specifics/Recreation & Leisure 

·       BRONZE: Offline Gamers for Stofa i Industry Specifics/Communication & Public Services

Belong Agency

·       SØLV: California Stays for Volkswagen i Industry Specific/Vehicles, Automotive Services & Accessories

Envision

·       BRONZE: Hire the Jury for Envision i Industry Specific/Business to Business Direct