Torsdag blev der uddelt priser til de bedste nordiske online marketing-cases ved første udgave af SEMrush Nordic Awards.

Her blev det til fem priser fordelt på fire virksomheder fra den digitale del af den danske bureauverden.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Det drejer sig om Skjoldby & Co, s360 (der vandt to priser), Resolution og Better Collective, som alle høstede hæder ved awarden, der uddeles af virksomheden SEMrush.

Lars Skjoldby, CEO og partner i Skjoldby & Co, er godt tilfreds med den danske prishøst:

- Jeg glæder mig over, at så mange danske bureauer og cases var repræsenteret, og at danskerne tilmed løb med sejren i mange af kategorierne. Det viser, at vi har et ekstremt højt internationalt niveau i Danmark, siger han.

Nikolaj Mogensen, der er Head of SEO hos s360, glæder sig også over de danske priser:

- At være det mest nominerede bureau i norden inden for Search er noget vi sætter stor pris på. Og det viser hvor langt vi er, ikke bare som performance bureau, men generelt i Danmark inden for SEO og SEM, siger han.

Skjoldby & Co blev hædret i kategorien Best Local Campaign for et arbejde udført for tandlægen.dk, og Better Collective vandt i kategorien Best In-house Team, mens Resolution vandt i kategorien Best Online Marketing Campaign in eCommerce  med en Silvan-case.

Jesper Andersen, Search Director hos Resolution og ansvarlig for Silvan-casen, udtaler:

- Vores mål i denne omgang har været at trykteste vores arbejde ift. eCommerce, og her må vi konkludere, at vi er kommet godt i mål med prisen for Best Online Marketing Campaign in Ecommerce, siger han.

- Vi er et performance drevet marketingbureau med fokus på målbare resultater og vi ser frem til at indstille flere gode innovative cases med højt investeringsafkast i fremtiden, fortsætter Jesper Andersen.

s360 blev hædret i såvel kategorien Best Content Marketing Campaing og Best SEO Campaign med Arla-casen: Closing the Content Gap with a World of Cheese.

- De to priser, vi vandt for vores tætte samarbejde med Arla på SEO i UK og US er en kæmpe cadeau til teamet bag og til Arla. Det er noget, vi har arbejdet hårdt for at opnå, siger Nikolaj Mogensen fra s360.

- Vores Head of PPC Frederik Hyldig var desuden nomineret som årets største Search Talent i Norden, hvilket også betyder rigtig meget for både os og for Frederik personligt. Det viser hvor langt vi kommer med vores fokus på høj faglighed over for vores kunder, fortsætter han.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Kan få godt kreativt, håndværk frem i lyset

Lars Skjoldby fra Skjoldby & Co mener, at det nye nordiske awardshow kan være guld værd for den del af bureau-branchen, der let kan komme til at fremstå en smule nørdet og stadig slæber rundt på et ry for brug af lidt for smarte metoder.

- SEO har f.eks. været præget af meget mystik, og branchen har selv bidraget til dette billede. Det har været svært for virksomhedernes marketingafdelinger at forstå, hvad der egentligt foregik, siger han.

Han mener dog, at forståelsen for SEO er ved at blive bedre, og at virksomhederne dermed i stigende grad også forstår forskellen mellem det dårlige og gode SEO-håndværk. 

- Vi ser selv en tendens til, at virksomhederne efterspørger kreative SEO-kampagner, og de lægger stor vægt på ordentligheden, siger Lars Skjoldby og slutter: 

- Et award show som SEMrush Nordic Awards kan være med til at sætte yderligere fart på denne udvikling, fordi vi får de cases frem i lyset, som har opnået resultater gennem godt, kreativt håndværk og ikke ved at game en algoritme.

Du kan tjekke alle vinderne ved awardshowet ud her