For fjerde år i træk lykkedes det mandag aften et dansk team at placere sig i toppen ved Eurobest Young Creative Competition – EM i reklame for unge kreative. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Det skete i Warszawa, hvor Martin K. Ettrup fra Nørgård Mikkelsen og Sebastian Egelund Østgaard, der er selvstændig kreativ, tog bronze med hjem til Danmark for deres idé for NGO’en La Strada.

En organisation, der har fokus på at hjælpe mennesker, som er ofre for moderne slaveri.

Opgaven var at sætte fokus på, hvor udbredt moderne slaveri er, og hvad man kan gøre som individ for at hjælpe de udsatte.

Man skal opleve det selv

Netop landet i København tirsdag morgen fortæller de to unge kreative om deres idé:

- Vi tog udgangspunkt i, at La Strada har et særligt telefonnummer, man kan ringe på, hvis man er blevet udsat for trafficking, eller hvis man er vidne til det, siger Martin K. Ettrup og tilføjer:

- Så vores idé var at lave en digital retargeting kampagne, hvor man ved hjælp af cookies blev ”forfulgt” af en human trafficker på tværs af alle digitale platforme. Præcis lige som mennesker, der udsættes for moderne slaveri, overvåges af deres trafficker.

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Sebastian Østgaard uddyber:

- Indsigten var, at hvis man skal forså, hvad disse mennesker udsættes for, så er man nødt til at prøve at ”opleve” det selv, siger han og tilføjer:

- Så det var det, vi gjorde: Gav folk en følelse af at være overvåget og forfulgt – på Facebook, YouTube, alle steder.

”Brand value” er steget

Hvordan for eksempel?

- Med beskeder på mobilen og forskellige sites om, at ”jeg holder øje med dig”, ”Jeg ejer dig”, ”Du kan ikke slippe væk” osv., siger Martin K. Ettrup, og Sebastian Østgaard tilføjer:

- Så den eneste måde at slippe af med ens trafficker var ved at dele La Strada-nummeret på ens Facebook side, og på den måde udbrede kendskabet til organisationens arbejde.

Hvad betyder det her for jer?

- Ud over lidt polske tømmermænd, så betyder det jo helt vanvittigt meget! Internt i vores branche skal man se selv som et brand, og der må man sige, at vores “brand value” er steget, lyder det fra de to vindere. 

GÅ IKKE GLIP AF DAGENS VIGTIGSTE NYHEDER. KLIK HER.

Det danske team vandt i konkurrence med 21 teams fra 16 forskellige europæiske lande, herunder Sverige, Frankrig, Rusland, Tyskland, Rumænien, Storbritannien, Ungarn, Portugal og Italien – de to sidstnævnte vandt henholdsvis guld og sølv i årets konkurrence.

Du kan se nærmere på de to danske vinderes portfolios her

Sebastian.

Martin.