Juryen ved D&AD's ungdomskonkurrence, New Blood har i år peget på seks cases fra tilsammen 12 studerende på Kreativ Kommunikation på DMJX som vindere af blyanter - eller "pencils", som det hedder ved festivalen.

Omkring 25 studerende på uddannelsen havde sendt cases ind til konkurrencen år, og at halvdelen nu løber med en af de eftertragtede ”pencils”, vækker naturligvis stolthed på skolen.

- Vi vinder faktisk lige så mange blyanter som skoler med 5-10 gange så mange deltagende studerende, siger Jesper Hansen, der er faglig leder for Kreativ Kommunikation på DMJX. 

Først til sommer, nærmere bestemt 11. juli, afsløres det, om blyanterne er Yellow, svarende til guld, Graphite, svarende til sølv – eller om det bliver ved Wood, svarende til bronze.

De danske vindere ved D&AD New Blood 2019 er: 

  • Mark Terkelsbøl, Nicolas Housted og Joachim Klintfält fra årgang 17-20 med casen ”Pad Paper”
  • Oliver Strzelbicki og Mathias Gudberg Juel fra årgang 17-20 med casen ”Save the Bee(r)s”
  • Maria Tranberg og Søren Wolff fra årgang 17-20 med casen ”All Within”
  • Jacob Grandt og Jakob Lykke fra årgang 16-19 med casen ”Pee for The Planet”
  • Thea Føge Toft-Clausen og Cecilia Mervig fra årgang 16-19 med casen ”Durex Filter” og
  • Hans Høite Augustenborg fra årgang 16-19 med casen ”Cold Bali”

Stærke traditioner

De 12 DMJX-studerende skriver sig med priserne ind i lidt af en trend:

Tre år i træk guld ved Eurobests ungdomskonkurrence, Integrated Young Creative Competition, i 2017 Young Lions-sølv i Cannes  og fem priser ved New Blood, og i 2018 Young Lions-guld i Cannes og hele 11 priser ved D&AD New Blood.

En ganske tilfredsstillende udvikling, set med DMJX’ briller, da man ifølge Jesper Hansen arbejder maget målrettet med New Bloods briefs i undervisningen på Kreativ Kommunikation

- Det gør vi, fordi deres briefs er gode og meget forskelligartede. Og fordi de giver de studerende muligheden for at flexederes kreative muskler og måle sig med andre unge kreative fra hele verden, siger han. 

Og årets høst?

- Jeg er nok lidt farvet, men jeg mener faktisk, at vi burde have vundet dobbelt så mange i år. Men der sker tit uforudsigelige ting i et juryrum, det har jeg set mange gange i min tid som juryformand og menigt jurymedlem, siger Jesper Hansen og tilføjer:

- Derfor opfordrer jeg også alle vores studerende til at tage deres bedste New Blood cases med i portfolio’en. Også selvom de ikke lige har vundet. Så gode er de.  

Og værsgo: Årets danske vindere ved D&AD New Blood-konkurrencen:

Mark Terkelsbøl, Nicolas Housted og Joachim Klintfält KK17-20 "Pad Paper

Oliver Strzelbicki og Mathias Gudberg Juel KK17-20 "Save the Bee(r)s":

Maria Tranberg og Søren Wolff KK17-20 "All Within"

Jacob Grandt og Jakob Lykke KK16-19 "Pee for The Planet":

Thea Føge Toft-Clausen og Cecilia Mervig KK16-19 "Durex Filter"

Hans Høite Augustenborg KK16-19  ”Cold Bali